Nyhedsbreve fra DGS

Dansk Gerontologisk Selskab udsender fire nyhedsbreve om året.

Medlemmer af selskabet får automatisk tilsendt oplysninger om
brevene, men andre kan på disse sider også følge med i, hvad der rører sig på det Gerontologiske Danmarkskort!


Stof til nyhedsbrevet

Vi viderebringer gerne informationer af ikke-kommerciel karakter fra og til medlemmerne. Det kan for eksempel være meddelelser om arrangementer, om ny forskning eller nye udviklingsprojekter, eller om nye bøger og artikler.

Mail dem til os og mærk mailen "Nyt om Gammelt".

”Fra skrot til skønhed – om restaurering af S/S Bjørn og folkene bag”

Marstal Søfartsmuseum 2013

Anmeldelse af Mark Vacher, lektor, Ph.d., Saxo-Instituttet Københavns Universitet.

I 1992 lukkede orlogsværftet og i 1996 gik B&W konkurs. Dermed sluttede en æra, og Københavns store værfter gled over i historiebøgerne. I bøgerne kan eftertiden læse om specialiserede arbejdsgange, sjak, øgenavne, stål og skibskonstruktion. Vi kan læse om nittere, riggere, smede og ingeniører, der byggede først damp- og siden dieselskibe til verdenshavene. Med værftslukningerne blev skibsbygning af en anden tid, og når vi lukker historiebøgerne må værtsarbejdernes virke op på hylden blandt andre gode fortællinger. Der har virket imidlertid aldrig siddet på en værftsarbejder. Det sidder i hånden, i omgangen med metal og værktøj, i ild og trykluft og hammer, i sproget og i navnet Ole Rigger, Jens Båds, Anker Stormremmen, Jørgen Lidt af Hvert og Amerika Peter.
 

Siden 1981 har pensionerede værftsarbejdere, sømænd og nogle få ”kontorfolk” restaureret S/S Bjørn – en gammel dampdrevet isbryder fra 1909. I starten var de en håndfuld, men med tiden er de blevet 32 aktive. Med årene er kræfterne blevet færre, nogle er blevet ”ringet af med smedehammeren” og er ikke længere, mens andre har måttet lægge værktøjet fra sig til fordel for videokameraet, som til gengæld har sikret en grundig dokumentation.  Deres kræfter er blevet lagt i Bjørn, som er blevet bragt tilbage til fordums styrke. ”Bjørnebanden”, som de kalder sig, har skiftet, udbedret og tilbageført Bjørn fra mast over kedel til skrog. Bolte er blevet opgået, cedervalpakdåsen skiftet, der er blevet kalfatreret, opsvejset, isat nyt snekkehjul, anskaffet rivaler til oprømning af naglehuller, monteret svineryg og meget mere. Ikke et sideklys, en barkholtsrang eller en laskesamling er blevet overset.
 
August 2012 udstedte søfartsstyrelsen fartstilladelse til S/S Bjørn og næste kapitel i historien, om ikke blot slæbebåden, men også de gamle værtsarbejdere og søfolk kunne begynde. Fra at være et restaureringsprojekt er den blevet et sejlklart skib, hvilket kalder på nye, eller rettere sagt meget gamle kompetencer. S/S Bjørn er et dampskib, og til at sejle et sådant må der dampmænd til. Det er mange år siden deres erfaring blev grundet. Selv S/S Bjørn var inden restaureringen blev omdannet til et dieseldrevet fartøj, men tro mod skibets oprindelige karakter har motoren atter måttet vige for fyr og kedler. Dampmændene har det meste af deres arbejdsliv været maskinfolk på dieselskibe, men lige som S/S Bjørn er de vendt tilbage til kul og damp. De møder 4 timer før afsejling, isætter smørevæger, sætter top-steam på kedlen og ”vugge-varmer” maskinen, så skipper kan give de passagerer, der har chartret den gamle slæbebåd, en oplevelse udover det sædvanlige.
 
”Fra Skrot til skønhed – om restaurering af S/S Bjørn og folkene bag” er en bog, der præcis som titlen antyder, handler om S/S Bjørn og folkene bag. Særligt det sidste er et greb, der gør bogen til mere end en læseoplevelse for folk med særlig interesse for dampskibe. Gennem portrætter af pensionerede riggere, smede, maskinmestre og skibsingeniører leveres en meget vigtig pointe, nemlig at folk, deres viden og evner ikke bare forsvinder, fordi de når pensionsalderen, eller fordi værfter lukker, og vi andre mener at være trådt ind i en ny æra. Dette indblik i, hvordan omgangen med nitter, stål og damp sidder i hænderne, gør bogen værd at læse som aktuel kulturhistorie og samtidsetnologi, fordi historie ikke kun hviler i forgangne tider, men lever i de kroppe, der stadig er her.