Nyhedsbreve fra DGS

Dansk Gerontologisk Selskab udsender fire nyhedsbreve om året.

Medlemmer af selskabet får automatisk tilsendt oplysninger om
brevene, men andre kan på disse sider også følge med i, hvad der rører sig på det Gerontologiske Danmarkskort!


Stof til nyhedsbrevet

Vi viderebringer gerne informationer af ikke-kommerciel karakter fra og til medlemmerne. Det kan for eksempel være meddelelser om arrangementer, om ny forskning eller nye udviklingsprojekter, eller om nye bøger og artikler.

Mail dem til os og mærk mailen "Nyt om Gammelt".

Ældre indvandrere i Danmark – udfordringer og ressourcer

af Anne Leonora Blaakilde, postdoc, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, afd. for etnologi.

 

Den 30 august afholdt Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet i samarbejde med Danske Ældreråd en konference med titlen: Hvad gør kommuner for at fremme ældre indvandreres sundhed?

 

Gruppen af ældre indvandrere med helbredsmæssige problemer udgør en stigende andel af befolkningen. Indsatser i kommunalt regi for og med denne gruppe borgere er dog meget sparsomme. Forskning har påvist, at ældre indvandrere er særligt udsatte for kroniske livsstilssygdomme, overvægt, økonomiske, sociale og mentale problemer. Disse borgere er ofte isolerede fra det øvrige samfund pga. sproglige og kulturelle barrierer og har dårlige erfaringer med at opsøge ”det offentlige Danmark”. Netop denne gruppe borgere har derfor brug for, at den gode kontakt og tillid til det kommunale system og sundhedsvæsenet genoprettes, ligesom der ofte i en tidligere alder er brug for den hjælp, som ydes ældre – som fx opsøgende hjemmebesøg.

 

Den velbesøgte konference havde til hensigt at udbrede viden om denne gruppe borgere og inspirere til at igangsætte indsatser ude i kommunerne – store som små, der kan være med til at sikre lige adgang til sundhed og optimal effekt af den behandling, der gives. Deltagerne var primært aktører i kommunerne; ældrerådsmedlemmer, forebyggere, socialarbejdere og frivillige.

Der blev fremlagt resultater for forskellige forskningsprojekter og permanente aktiviteter i det ganske land. Forskningen var repræsenteret ved Signe Gronwald Petersen og Anika Liversage, der begge er deltagere i forskellige forskningsprojekter særligt målrettet ældre tyrkere. De kunne berette om disse tyrkeres forholden sig til egen sundhed samt deres manglende ønsker om at komme til at bo på et dansk plejehjem.

Privatpraktiserende psykolog, Basim Osman, fortalte om kulturelle barrierer for velvære blandt ældre indvandrere i Danmark, bl.a. fordi ”slitage” er mange indvandreres mellemnavn, og fordi mange kommer fra en kultur, hvor alderdommen giver ret til at trække sig tilbage, mens dansk sundhedskultur opfordrer til aktivitet og autonomi.

Dorte Nielsen fra indvandrermedicinsk klinik i Odense erindrede blandt andet om, at især ældre indvandrere er økonomisk udfordrede, fordi de ikke nødvendigvis modtager fuld, dansk folkepension, og derfor kan de være dybt afhængige af deres familie. I det hele taget gav mange oplægsholdere udtryk for, at det kan være en stor belastning for den øvrige familie at have plejekrævende familiemedlemmer, fordi tilbuddene fra den danske plejesektor ikke anvendes af disse grupper af befolkningen.

 

Der blev også fremlagt præsentationer med gode forslag til, hvad der kan gøres for at afhjælpe det forhold, at ældre indvandrere er mere syge og slidte end etniske danskere.

Jenny Havn fortalte om værestedet Mimers brønd i Odense, at mange flere indvandrere end etniske danskere siger ja tak til forebyggende hjemmebesøg, så her er en mulighed for at nå dem, ligesom Jean Petersen fra Kirsebærhavens plejehjem i København satte spejlet op for vort eget ansigt og gjorde opmærksom på, at det også er vigtigt at se mennesket bag en eventuel anderledes kultur; og at der er stor forskel på forskellige grupper af indvandrere. Begge var inde på, at sproget dansk er en reel magtfaktor, hvis følgevirkninger man som sundhedspersonale skal være meget opmærksom på. Fra Århus berettede Helle Dybdahl Jensen om Sundhedscafeer i boligområderne, som er en reel mulighed for at starte projekter til fremme for samvær og velvære på tværs af kultur og andre forskelsskabende faktorer. Endelig fortalte Dorte Magnussen om planerne for og ideerne bag det nye mangfoldighedsplejehjem i København, som skal have en etnisk profil og derfor vil gøre en særlig indsats for at tiltrække ældre indvandrere. Disse erfaringer glæder vi os til at høre mere om.

 

Opsummerende kom der nogle anbefalinger:

 

1  Det er en god ide at fokusere på kompetencer frem for mangler. Fx. er der mange ansatte i ældresektoren med anden etnisk baggrund end dansk – det giver store muligheder for at arbejde konstruktivt for at tiltrække ældre indvandrere til ældresektoren.

2  Det ville være en god ide med en national idébank, der samler og videreformidler gode erfaringer med at nå svækkede ældre med anden etnisk baggrund end dansk, når de ellers ikke kommer ud eller deltager i den danske foreningskultur.

3  Hvordan imødekommes forskellighed og gøres til en ressource frem for en barriere? Dette gælder mange faktorer og ikke bare etnisk oprindelse, kunne f.eks. også være køn, klasse og andre divergerende livshistoriske forhold.

4  Familienetværk; hvordan når man dem, aflaster dem? Den familiemæssige belastning af at have en plejekrævende person hjemme kan være både ødelæggende for familiens medlemmer og samfundsomkostelig, men mange familier har stærke forventninger til internt omsorgsarbejde. Der er tale om en samfundsmæssig overgang fra slægtsbaseret til institutionel menneskepleje, som blev taget i Danmark i det 19. -20. århundrede, men som mange indvandrere bringer med sig hjemmefra.

5  Hvordan styrkes samarbejdet om disse ting i kommunerne mellem handlende aktører; ældreråd, faggrupper, frivillige inden for social- og kulturområderne med deltagelse af medlemmer fra danske såvel som andre kulturers fællesskaber?