Den kortuddannede, enlige, gamle mand


Hvordan lever den kortuddannede, enlige, gamle mand i grunden?

 

Karen Pallesgaard Munk

VIA Aldring og demens, forskningscenter og Center for humanistisk sundhedsforskning, Aarhus Universitet

 

Hvis han overhovedet lever, lever han ifølge statistikken over ulighed i sundhed med et skrantende helbred. Statistikken fremstiller ham som bærer af fysiske dårligdomme og af marginalisering – herunder fattigdom (Diderichsen, 2013). 

 

Baggrund

 

Igennem gerontologiens historie har det været regnet for en statistisk kendsgerning, at mænd klarede alderdommen dårligst i betydningen, at de døde først, og inden de døde, havde de et dårligt helbred – ikke mindst, hvis der var tale om socialt dårligt stillede mænd. Konsekvensen af denne viden har været, at alderdommen har været betragtet som en livsfase med et stort overskud af kvinder (Matthiessen, 1983). Dette har bl.a. også betydet, at kønsorienteret alderdomsforskning i vid udstrækning har været centreret om gamle kvinder, hvor bl.a. feministisk orienterede gerontologer igennem 1990’erne har fokuseret på gamle kvinders liv. I det hele taget har kønsorienteret forskning igennem det 20. århundrede først og fremmest været koncentreret om kvinder. Omkring årtusindskiftet kom der imidlertid mere gang i mandeforskningen i Danmark i forbindelse med et øget fokus på, at mænd generelt forekommer at have et distanceret forhold til sundhedsvæsnet og til egenomsorg med henblik på at forbedre egen sundhed (Simonsen, 2006; Madsen, 2014). I forbindelse med debatten om ulighed i sundhed, som regelmæssigt popper op, senest i forbindelse med den forrige regerings beslutning om at gøre en målrettet indsats i mod dette, besluttede en forskergruppe på VIA Aldring og Demens, Center for forskning, at undersøge, hvordan det nærmere står til med den enligt boende, kortuddannede, gamle danske mand, som vejer meget tungt i statistikken over ulighed i sundhed (Lund et al., 2002). Siden den amerikanske antropolog, Robert L. Rubinsteins bog om enligt boende gamle amerikanske mænd (1986) har der ikke været dybtgående studier af denne samfundsgruppe.

 

Forskergruppens projekt hedder ’Enlige, gamle mænd: livskvalitet, maskulinitet og sundhed’. Ensomme Gamles Værn og Veluxfonden støtter projektet, der løber over 3 ½ år, og som pr. 1. september har fået ansat og godkendt cand. psych. Kristian Frausing Hansen som ph.d.-studerende i projektet. Derudover deltager ph.d.-studerende Michael Smærup, forskningscenterleder Kirsten Maibom og lektor Karen P. Munk (forskningsleder).

 

 

Projektets formål og forventede resultater for praksis

 

 

Generelt er formålet med forskning på sundhedsområdet at optimere sundhedsprofessionernes praksis – ultimativt til gavn for befolkningen. Udover at bidrage med viden om kortuddannede/ufaglærte mænds hverdagsliv og behov samt livsløb før alderdommen, sigter projektet også mod:

  • At afdække, hvilke forventninger ufaglærte enlige ældre mænd har til deres alderdom, hvad de opfatter som det gode liv og den gode alderdom, og hvordan dette hænger sammen med deres aktuelle liv og med deres sundhedsopfattelse og deres brug af sundhedssystemet og af kommunale tilbud om f.eks. sociale oplevelser og samvær.
  • At undersøge hvilke muligheder danske professionelle social- og sundhedspraktikere har for at forbedre mændenes livskvalitet og helbred.

 

 

I forhold til det sidste formål har forskerne ingen primær intention om at forsøge at ændre mændenes evt. ’dårlige livsstil’, hvilket ellers generelt har været i fokus i folkesundhedsbestræbelserne i de sidste mange år. Vi vil primært lytte til deres egne udsagn om, hvad de mener kunne forbedre deres tilværelse/livskvalitet, og i samarbejde med dem udvikle modeller for deltagelse og omsorg til brug for social- og sundhedsprofessionelle i de kommunale praksisser. Her er det første, der falder i tankerne, at udvikle fællesskaber omkring måltider eller andre dagligdags aktiviteter, som appellerer til mænd, og som ikke kræver nogen som helst form for specielle færdigheder for at få adgang til fællesskabet (Lund & Avlund, 2004).  Man er med, hvis man har lyst til at være med.

 

Metode

 

Projektet er opdelt i fire faser:

 

1. Survey med henblik på at indhente viden hos kommunernes forebyggelseskonsulenter om deres viden om og opfattelser af vores målgruppe.

2. Fokusgruppeinterview med kommunale sundhedsprofessionelle om ideer til at komme i kontakt med målgruppen samt ideer til muligheder for tilbud.

3. Interview og feltarbejde i forbindelse med at erhverve kendskab til mændene og deres hverdagsliv (ph.d.-projekt).

4. Udvikling af interventionsmåder i forhold til mændene bl.a. i samarbejde med disse, og med VIA’s ergoterapeuter og lokale social- og sundhedsprofessionelle i de kommuner, hvor forskningen finder sted. I dagens Danmark er der ifølge chefpsykolog og mandeforsker Svend Aage Madsen (2014) i høj grad tale om en udkantsproblematik. Vi forventer derfor, at vi i overvejende grad vil gennemføre projektet i udkantskommunerne.  Dette er dog stadig til overvejelse i projektet.

 

Formidling

 

Udover videnskabelige artikler og en bog om forskningsprojektet vil gruppen også formidle projektets resultater til danske kommuner og relevante danske fagtidsskrifter, så projektets resultater kan nyttiggøres i den kommunale praksis og formidles i uddannelsen af sundhedsstuderende.

 

Referencer

 

Diderichsen, F. (2013): Reducere ulighed i sundhed – hvad skal prioriteres. Institut for

Folkesundhed, Københavns Universitet.

Lund, R., Due, P., Holstein, B.E., Damsgaard, M.T., Andersen, P.K. (2002):

‘Cohabitation status and marital status as predictors of mortality – an eight year

follow-up study. Soc.Sci. Med. 55-673-79.

Lund, R. & Avlund, K. (2004): ’Sociale relationer og helbred hos gamle.’ LIV.

Sundhedsfremme og forebyggelse. Århus Amt. 3: 14-15

Madsen, S. Aa. (2014): Mænds sundhed og sygdomme. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Matthiessen, P-C. (1983): ‘Demografi – antallet af ældre idag og i fremtiden.  De ældres

antal og vækst’. i: Andrus Viidik (red.): Aldringens mange facetter.  Dansk

Gerontologisk Selskab.

Rubinstein, R. L. (1986): Singular Paths: Old Men Living Alone. New York: Columbia

University Press.

Simonsen, S., S. (2006): Mænd, sundhed og sygdom – ronkedorfænomenet. Klim.