Vigtigt fokus på hjælp til selvhjælp

 

Af Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg

 

Fremtidens hjemmehjælp skal have fokus på de ældres behov og potentialer, og det bliver nu slået fast med en justering af serviceloven, at rehabilitering er et tilbud for alle – og skal være et primært tilbud i vores ældrepleje.

 

Det er meget glædeligt. Det cementerer nemlig udviklingen på området, som går i retning af mere og mere rehabilitering, som betyder, at folk kan klare flere ting selv. Og når man kan mere selv, øges livskvaliteten også, og man kan være mere for dem, man holder af.

 

Den nye lovgivning på området afspejler en tilgang til ældreområdet, hvor vi i stedet for at anse velfærd som en tjekliste af ydelser ser på den enkelte borgers egne ressourcer og på, hvordan de kan bringes i spil. Det er en udvikling, som vi i kommunerne har ført an inden for gennem mange år. I dag tilbyder alle kommuner som udgangspunkt de ældre træning i at mestre hverdagen frem for, at kommunen yder kompenserende hjælp.

 

Vi tror nemlig på, at alle ældre har et rehabiliteringspotentiale – også de meget svage og syge – og det potentiale skal vi holde fast i. De ældres udgangspunkt kan være meget forskelligt, derfor er potentialet det også. Og derfor er det også forskelligt, hvad den enkelte kan rehabiliteres til. Og så er det jo klart, at man vil komme frem til, at der er personer, der kun kan løftes lidt eller måske slet ikke, og så vil de selvfølgelig få det, som de har behov for, fra kommunen.

 

Men vi skal møde de ældre med en tro på, at de kan få det bedre. For de ældre kan og vil meget mere i dag, og det skal en moderne ældrepolitik selvfølgelig afspejle. Det er ikke en social begivenhed at blive gammel – og vi skal sikre, at ældre kan leve et liv i overensstemmelse med egne ønsker og muligheder.

 

Når vi hjælper flere til at mestre hverdagen selv ved fx at kunne stå ud af sengen uden hjælp, tage tøj på eller svinge støvsugeren, så betyder det også, at der bliver flere ressourcer til den gruppe af ældre, som har de mest komplekse behov og brug for kompenserende hjælp. Og det er nødvendigt. Der kommer flere ældre, og kommunekasserne kan simpelthen ikke følge med, hvis ikke der tænkes nyt. Derfor må vi finde nogle smartere måder at løse de her udfordringer på – og her er rehabilitering en af dem.

 

Men rehabilitering er ingen spareøvelse på kort sigt, men en investering i de ældre, som skal hæve barren for, hvad de kan. Det vil forhåbentligt betyde friskere ældre på lidt længere sigt, hvilket naturligvis er en stor gevinst for den enkelte ældre, men forhåbentligt også for kommunekassen, således at der er mulighed for at gøre mere i forhold til de svageste. Det kræver en fundamental ændring i tankegange, hvor vi ser potentialet i hver enkelt ældre.

 

Læs om aftalen her: http://sm.dk/filer/nyheder/dokumenter-til-nyheder-2014/aftaletekst-fremtidens-hjemmehjaelp.pdf