SHARE: databank om europæernes helbred, aldring og tilbagetrækning.

 

Den demografiske udfordring er velkendt. Såvel i Europa som i Danmark får vi flere ældre og færre unge. Det fører til en gradvis mindskning af arbejdsstyrken og dermed færre skatteindtægter til dækning af velfærdsydelser. Hvordan imødegår vi denne udfordring?

 

SHARE – Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe – er den første løbende undersøgelse af aldring i Europa. SHARE opstod efter at man ved EU topmødet i Lissabon i 2002 blev klar over at man havde utilstrækkelig viden om hvordan vi ældes i Europa – på tværs af de national-politiske systemer, Europas nyere historie og de tværkulturelle normer. Der var med andre ord behov for at undersøge forskellighederne i den måde, som mennesker over halvtreds lever på fra Sverige til Grækenland og Portugal til Estland. For første gang kan vi nu sammenligne resultaterne med andre lande og kulturer og forstå mekanismerne. Det er jo ikke alene pengene! Livskvaliteten, dvs. hvordan vi har det afhænger også af vort sociale netværk, helbredsforhold, og livsstilsfaktorer. Der findes ikke tilsvarende data i Europa. Danmark repræsenterer sammen med Sverige den skandinaviske velfærdsmodel. Er den model bedre end andre samfundsmodeller? I SHARE kan vi sammenligne os med resten af Europa, hvor de mange lande repræsenterer forskellige nationalpolitiske systemer, både nu og historisk.

 

Vi har mange fordomme på det her område. Det kan godt være at det sydlige Europa har meget at lære fra deres nordligere fæller hvad angår velfærdsydelser, men ikke desto mindre så har de en længere levetid end vi! Hvad er det vi danskere kunne gøre bedre? Og hvorfor er vi det land i Norden, der har den korteste middellevetid? Ja, faktisk også i forhold til det øvrige vestlige Europa. Hvis vi skal gøre noget ved det, må vi ”skrue på de rigtige knapper”, og det kræver et oplyst grundlag.

 

Siden Danmark gik ind i projektet for 10 år siden har Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet stået for at organisere indsamlingen af danske data til den store fælles SHARE database omfattende data fra 20 lande. SHARE ligger således inde med en guldgrube af viden. Aldring er en proces over tid og må derfor undersøges, mens tiden går. Det er den eneste måde man kan forstå, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Det unikke består i, at data indsamles ved personlige interviews, og på samme måde uanset om det er på Sicilien eller på Ærø. Desuden foretager vi helbredstests. Indsamling af blod fra et fingerprik giver objektiv information om vigtige sygdomme, fx diabetes, og kan direkte sættes sammen med andre selvoplevede oplysninger, som fx fysisk aktivitet i hverdagen.

 

SHARE data har allerede haft nationalpolitiske konsekvenser. I Italien har det eksempelvist medført en forhøjelse af pensionsalderen for kvinder. I Danmark kan man udnytte SHARE data nationalt til for eksempel mere differentierede pensionsreformer, og bedring af arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Et godt arbejdsmiljø bidrager til, at folk i højere grad forbliver på arbejdsmarkedet. På regionalt/kommunalt niveau kan man udnytte data om frivillighed: Frivilligt arbejde anses at blive en af hjørnestenene i fremtidens ældreomsorg, hvor de offentligt finansierede velfærdsydelser bliver færre. SHARE kan give informationer om, hvordan vi bedst udnytter den frivillige arbejdskraft. Som enkelt person vil man gerne vide, hvad man selv kan gøre for at opnå en god tilværelse som ældre. Hvad er de menneskelige fordele og ulemper ved tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet?

 

SHARE data er lavet af forskere til brug for forskere. Der er fri og gratis adgang for forskere. Læs mere på www.share-project.dk . Den danske SHARE undersøgelse ledes af Karen Andersen-Ranberg, ph.d., overlæge på geriatrisk afd. Odense Universitetshospital, og lektor på Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.