I vores familie bliver vi gamle

af professor i Epidemiologi, dr.med., phd, leder af Dansk Center for Aldringsforskning, Kaare Christensen, Syddansk Universitet.

 

Syddansk universitet i samarbejde med fem amerikanske universiteter har modtaget ny bevilling til fem-årig fortsættelse af projektet ’Længe Leve – et familiestudie’. Hermed kan studiet af en række faktorers betydning for et langt og sundt liv i familier, hvor usædvanligt mange har opnået en meget høj alder, fortsætte.

 

I perioden 2006-2009 indgik omkring 1200 danskere og 3600 amerikanere i studiet ’Længe leve – et familiestudie’, der har til formål at undersøge genetiske, adfærdsmæssige og miljømæssige faktorers betydning for et langt og sundt liv.

 

Den danske del af projektet udgår fra Syddansk Universitet, hvor Professor Kaare Christensen er forskningsleder. Derudover deltager fra USA Duke University, Columbia University, Pittsburgh University, Boston University samt Washington University St. Louis.

 

Det særlige ved studiet er, at man tager udgangspunkt i familier, hvor usædvanligt mange har opnået en høj alder. Dette gør vi for at undersøge, om der er særlige forhold i disse familier, der gør, at de lever så længe og med et godt helbred. Deltagerne blev undersøgt første gang i perioden 2006-9 og siden har deltagerne en gang årligt deltaget i opfølgninger per telefon eller brev, for over tid at kortlægge hvorvidt man bevarer sine færdigheder, hvor mange sygdomme og skavanker der opleves, samt om familiemedlemmerne adskiller sig fra deres ægtefæller og befolkningen i øvrigt.

 

I foråret 2014 fik projektet en ny bevilling fra det amerikanske forskningsagentur National Institutes of Health (NIH) til en fem-årig fortsættelse af projektet, herunder genundersøgelse af de oprindelige studiedeltagere, og fortsat forskningssamarbejde universiteterne imellem.

 

Studiedeltagerne kommer alle fra særligt udvalgte familier, hvor flere søskende i forældregenerationen er blevet meget gamle, typisk 90-110 år. Børn, søskendebørn og ægtefæller til disse meget gamle personer deltager også. De danske repræsentanter i studiet kommer fra alle dele af landet og fra familier af varierende størrelse; den mindste på blot 4 personer, den største på 79.

 

Ved studiets start gennemgik studiedeltagerne et omfattende undersøgelsesprogram med spørgeskema, undersøgelser af fysisk og mental funktionsevne samt blodprøver, sidstnævnte bl.a. til studier af geners betydning for helbred og livslængde.

 

’Længe Leve – et familiestudie’ har allerede resulteret i mange delstudier udgivet i videnskabelige tidsskrifter.

 

I de familier, hvor flere søskende i forældregenerationen er blevet meget gamle, ser man i gennemsnit færre kroniske sygdomme end blandt jævnaldrende i andre familier, fx færre kræftsygdomme og lavere hyppighed af kræftformer relateret til tobaksrygning. Dette stemmer godt overens med, at man i de familier, hvor flere har nået en ekstraordinær høj alder, har rapporteret mindre rygning, og en del af forklaringen på den lange overlevelse er derfor en bedre sundhedsadfærd. Det ser også ud til, at de intellektuelle evner bevares bedre i de familier, hvor man bliver meget gammel, hvilket tyder på at arveanlæggene spiller en rolle. Netop arveanlæggenes betydning for et langt og sundt liv er studeret nærmere på baggrund af blodprøver taget ved den første undersøgelse. Man har ikke kunnet finde særligt hyppige genetiske varianter, der kan genfindes i alle familier, hvor man bliver meget gammel, og det ser ud som om de betydningsfulde genetiske varianter er forskellige familierne imellem.

 

Udover helbred, sundhedsadfærd og arveanlæg har man studeret om det at have en særlig personlighedstype kan bidrage til at blive meget gammel. Børnegenerationen i de familier, hvor forældregenerationen er blevet meget gamle, har vist sig at være mindre bekymrede og mere udadvendte i sammenligning med baggrundsbefolkningen, og disse personlighedstræk kan derfor være af betydning for at opnå meget høj alder.

 

Via opfølgningen af ’Længe Leve – et familiestudie’ bliver det muligt at følge udviklingen både hos de personer, der har bevaret et godt helbred, og hos dem, som har fået dårligere helbred. For at forstå de mekanismer, der ligger til grund for et langt og godt liv med godt helbred og kun et mindre tab af færdigheder, er det vigtigt at undersøge udviklingen i begge grupper. Desuden skal der ses nærmere på, om der indenfor hver familie er særlige ”private” genetiske varianter, der har betydning.