Nyhedsbreve fra DGS

Dansk Gerontologisk Selskab udsender fire nyhedsbreve om året.

Medlemmer af selskabet får automatisk tilsendt oplysninger om
brevene, men andre kan på disse sider også følge med i, hvad der rører sig på det Gerontologiske Danmarkskort!


Stof til nyhedsbrevet

Vi viderebringer gerne informationer af ikke-kommerciel karakter fra og til medlemmerne. Det kan for eksempel være meddelelser om arrangementer, om ny forskning eller nye udviklingsprojekter, eller om nye bøger og artikler.

Mail dem til os og mærk mailen "Nyt om Gammelt".

Mere aktiv (hjemme)hjælp

 

Tine Rostgaard, professor Ålborg Universitet og formand for DGS, som har siddet i hjemmehjælpskommissionen, kommenterer kommissionens betænkning.

 


Midt i julis sommervarme ’barslede’ Hjemmehjælpskommission så med deres længe ventede anbefalinger til udviklingen af fremtidens ældrepleje. Rapporten har fokus på hjemmehjælpen, men vil uden tvivl få betydning for hele ældreområdet. Kommissionen kommer i rapporten med 29 anbefalinger til fremtidens hjemmehjælp, der tager udgangspunkt i et differentieret ældrebillede. Det fremhæves, at hjemmehjemmehjælpsindsatsen må tage udgangspunkt i, at der er forskelle i de ældres aldringsmønstre og ressourcer. En mere differentieret indsats betyder fx at det anbefales at det forebyggende hjemmebesøg fremover gives fra 80 års alderen, og ikke som før fra de 75 år – men at særlige risikogrupper som ældre med anden etnisk baggrund skal have tilbuddet tidligere. Forebyggelse har generelt en vigtig plads i fremtidens ældrepleje, og det anbefales at systematisere indsatsen bl.a. ved at benytte screeningsværktøjer, der er bedre gearet til at måle behov for forebyggelse. Der anbefales også i højere grad at lade de forebyggende indsatser være gruppebaserede, da det har en god virkning ift. ensomhed. Og rapportens anbefalinger kommer da også ind på de ressourcer, der kan hentes i velfærdsteknologien og på de frivilliges betydning. Lidt interessant er det, at pårørende ikke optager meget plads, set i forhold til at de spiller en stor rolle i omsorgen til de ældre og derfor bør understøttes i deres indsats.

Men rapporten konsoliderer først og fremmest – og helt som forventet – udviklingen hen mod ’aktiv’ ældrepleje og anbefaler især udbredelsen på landsplan af ’Hverdagsrehabilitering’, ’Aktiv hjælp’, og hvad de forskellige lokale rehabiliteringsindsatser nu har fået af navn. Rapporten taler bevidst om et paradigmeskifte fra ’at gøre noget for borgeren’ til at ’gøre noget sammen med borgeren’, som er igangværende lokalt, og som nu understøttes af kommissionens anbefalinger.

Det fremhæves dog i rapporten, at de ældre som ikke opnår forbedring i fysisk funktionsevne, fortsat bør have tilbud om, hvad der betegnes ’kompenserende’ hjemmehjælp. Og kommissionen anerkender, at hjemmehjælpen spiller en stor rolle for borgernes livskvalitet. Dette bunder ikke mindst i en analyse, som vi på Aalborg Universitet har udført for kommissionen. Vi har set på sammenhænge mellem hjemmehjælp og såkaldt omsorgsbaseret livskvalitet, og kan vitterlig se at omfanget af hjemmehjælpen – også den passive/kompenserende – har en betydning for de ældres livskvalitet.

Hvad baserer anbefalingerne om rehabilitering sig på? Fra Socialstyrelsens nylige kortlægning af kommunernes erfaring med rehabilitering ved vi, at der ikke er én model, men snarere 98 forskellige. Hidtil er indsatserne heller ikke blevet særligt systematisk evalueret, så vi er ikke i stand til på et lidt mere videnskabeligt grundlag at sige, hvor meget de ældre kan vinde ved at deltage i en rehabiliterende indsats. Her skal indskydes et forskningsmæssigt suk om, at vi i så høj grad har brug for sammenlignelige data til at evaluere på den rehabiliterende indsats. Så mere systematik i kommunernes registrering af indsatserne og ressourceforbruget, tak! Men den rehabiliterende tilgang lægger sig op ad den nationale og internationale diskurs om aktiv aldring, og Danmark nævnes da også ligefrem som et foregangsland af EU Kommissionen.

Den kommunale motivation forud for at iværksætte rehabilitering har i mange tilfælde været en antagelse om, at de ældre får en bedre livskvalitet, men også – og i mange tilfælde mindre eksplicit formuleret – at kommunen kan spare nogle penge. Men vi ved faktisk ikke, om det er udbyttet. Hvad vi til gengæld ved er, at det kan være svært at ’sælge’ ideen, både blandt de ældre og medarbejderne. Som kommissionsrapporten ganske rigtig peger på, ligger der en stor opgave i lede og uddanne personalet til både at motivere de ældre og til at ville og kunne arbejde rehabiliterende. Som altid står og falder også dette initiativ altså med, at frontpersonalet er med på ideen og har de rette vilkår. Her kan man indskyde, at vi synes at gå i en rigtig retning, både med rapportens anbefalinger og fx Københavns kommunes tillidsreform, der begge lægger op til at gå væk fra detailstyring og i højere grad have tillid til, at medarbejderen udfører sit arbejde. Udfordringen ligger også i, hvordan man skal få de private leverandører med på ideen, når en rehabiliterende indsats i princippet går ud på at overflødiggøre dem. Men spørgsmålet er især, om der i det rehabiliterende regime er taget højde for, at det for kommunerne rent faktisk er en ressourcemæssig omkostning at investere i rehabilitering, som det endnu ikke har vist sig tjener sig ind på længere sigt. Så anbefalingen om rehabilitering skal bydes velkommen i det omfang det som udgangspunkt kan hjælpe den enkelte til større selvhjulpenhed og bedre livskvalitet. Men med anbefalingen herfra at have et kritisk øje på potentialet og de personlige, professionelle og økonomiske omkostninger, der er forbundet.

Læs anbefalingerne fra Hjemmehjælpskommissionen, http://www.sm.dk/Publikationer/Sider/VisPublikation.aspx?Publication=723