Nyhedsbreve fra DGS

Dansk Gerontologisk Selskab udsender fire nyhedsbreve om året.

Medlemmer af selskabet får automatisk tilsendt oplysninger om
brevene, men andre kan på disse sider også følge med i, hvad der rører sig på det Gerontologiske Danmarkskort!


Stof til nyhedsbrevet

Vi viderebringer gerne informationer af ikke-kommerciel karakter fra og til medlemmerne. Det kan for eksempel være meddelelser om arrangementer, om ny forskning eller nye udviklingsprojekter, eller om nye bøger og artikler.

Mail dem til os og mærk mailen "Nyt om Gammelt".

Call for papers – Tidsskriftet Gerontologi indkalder artikelforslag om ’aktiv aldring’

 

Redaktør Anne Leonora Blaakilde inviterer til bidrag til temanummer om ’aktiv aldring’ foråret 2014. Bemærk deadline 15.10.2013:

 

A new challenge for research is to ensure that the years added to life are healthy, active and productive and that compression of disability in later years is significant (UN 2007)

 

The European Year 2012 for Active Ageing and Solidarity between Generations

 

Betegnelsen Aktiv aldring er nok kendt af de fleste; fra de bonede gulve i EU over danske politikker og sundhedsinitiativer, nationalt og lokalt, til hver enkelt borger i de respektive lande. Betegnelsen anvendes også i mange og vidt forskellige sammenhænge med lige så forskellige målsætninger: Fra de overordnede, optimistiske politiske ønsker om at fremelske en sundere og mindre udgiftskrævende ældrebefolkning over lokale initiativer fra kommuner og frivillige organisationer for at aktivere befolkningen til at blive sundere, til enkeltpersoners intentioner om og ihærdige forsøg på at kropsliggøre de selvsamme idealer på individniveau. Det sidste er ikke mindst foranlediget af, at forventningerne til ældre mennesker som aktive borgere fremstår som et kulturelt ideal; en prototype på den ældre borger, som alle gerne vil se – og derfor være. Med skyggen fra Webers ide om den protestantiske etik kan man spørge retorisk, om der mon er noget mere afskrækkende i vores fælles forestillingsverden end passiv aldring?

 

Hvad angår de to betegnelser separat, begynder ”aldringen” fra fødslen, for der må sættes ind i god tid, hvis borgere og populationer skal holdes friske og sunde. Derfor rummer studier af og projekter om aktiv aldring ofte et livsløbsperspektiv. Selve ”aktiviteten” kan være endnu mere bredtfavnende; for ordet opfattes ganske vist primært som en fysisk aktivitet, men aktive er også de frivillige, de kulturelle, intellektuelle, kreative, åndelige og de familiemindede. Hvor grænserne for aktivitet når ud, kan diskuteres, og der bør vedvarende ske en forhandling af vores forståelse af dette ord, når det anvendes så effektivt, ikke mindst inden for det professionelle omsorgsområde, hvor en kommune fx skriver om plejetilbud til ældre: Personalet skal støtte og motivere dig til at deltage så aktivt som muligt i de daglige gøremål.

 

Tidsskriftet GERONTOLOGI inviterer forfattere til at skrive artikler om alle aspekter af emnet aktiv aldring. Forfattere kan selv vælge, om de ønsker at skrive en peer review artikel eller en formidlingsartikel (retningslinjer for disse findes i manusvejledning nf.), og artiklerne sendes til tidsskriftets redaktion senest 15.10 2013. Der er en begrænsning for antallet af artikler i tidsskriftet, og kun de bedste vil blive udvalgt, men fravalgte artikler med tilstrækkelig høj kvalitet vil kunne publiceres i DGSs nyhedsbrev Nyt om Gammelt.

 

Med venlig hilsen

Redaktør, Anne Leonora Blaakilde

p.v.a. redaktionen for Gerontologi

al@blaakildes.net

 

 

Manusvejledning

 

Gerontologi modtager meget gerne artikler om emner, der vedrører aldring og ældre. Manuskripter indsendes til redaktøren på al@blaakildes.net.

Forfattere, som ønsker at få artikler trykt i fagtidsskriftet Gerontologi, bedes læse og følge disse retningslinjer:

 

For alle indsendte artikler gælder:

Fagtidsskriftet Gerontologi bringer artikler om alle aldringens aspekter og har som målsætning, at alle skal kunne læse med. Artiklerne er primært baseret på forskning, men spændende udviklingsprojekter kan også formidles, ligesom tidsskriftet har forskellige faste rubrikker, såsom Spids (en kritisk kommentar), Kronik (en mere personlig tekst eller essay) eller Gammelhed fra bogskabet (beskrivelse af en skønlitterær tekst, der handler om alderdom).

De forskningsbaserede artikler kan repræsentere stor variation, fordi gerontologien rummer alle videnskabelige discipliner, og desuden kan de være af forskellig genre.  Det kan være ph.d.-artikler, baseret på nye ph.d.-afhandlinger, Peer reviewartikler, som har gennemgået fagfællebedømmelse, samt faglige artikler, som er vurderet og godkendt af redaktionspanelet.

 

Information til forfattere

Artikler indsendes elektronisk i et enkelt wordformat og skal ikke være sat op i særlige, grafisk smarte formater. Artikler bør ved indsendelsen følge samme opsætning, som andre artikler i tidsskriftet er skrevet efter.

Hvis teksten antages, indsendes et digitalt forfatterfoto i farve af god kvalitet (jpeg eller tiff); ingen skygger, rodet baggrund eller reflekterende brilleglas.

Peer review artikler må fylde 3-4.500 ord inklusiv abstract på 7-10 linjer, mens artikler, som ikke ønskes til peer, må fylde max 2.200 ord. Der må meget gerne medsendes tabeller, illustrationer el.lgn. men disse medregnes i det samlede “enheds-regnskab”.
Spids 5- 800 ord, kronik max. 350 ord.

Indsendte artikler skal være fuldt gennemskrevne, af god, faglig standard og sproglig udformning samt korrekturlæste og med en komplet referenceliste, udført således:

 

Referencer

Der tages udgangspunkt i Harvard reference manual efter følgende kriterier:

 

I brødteksten refereres med efternavn og årstal (Christensen, 1997), og hvis det er et citat, tillige med angivelse af side (Christensen, 1997 p. 87). Citater skrives i kursiv, ingen linjeskift, medmindre citatet er længere end fem linjer.

Tal under 10 skrives med bogstaver.

Hvis der er flere end to forfattere, angives kun den første og ”et al.” (Hansen et al. 1986).

 

Litteraturrubrikken kaldes Referencer, og den må højest indeholde 10 stks, gerne færre.

 

(bog)

Viidik, Andrus (2002). Boken om kroppens åldrande. Stockholm: Liber.

 

(bog, flere forf.)

Wikby, Anders & Boo Johansson (1999). Biologiskt åldrande. Lund: Studentlitteratur.

 

(artikel i redigeret bog/antologi/håndbog)

Marshall, Victor W (1996). The State of Theory in Aging and the Social Sciences. I Binstock, Robert H & George, Linda K (ed.). Handbook of Aging and the Social Sciences, Fourth ed. San Diego: Academic Press. Pp.12-30.

 

(tidsskriftartikel)

Barnes, Marian (2005). The same old process? Older people, participation and deliberation. Ageing & Society, vol. 25, part 2, pp. 245-259.

 

(afhandlinger)

Henning Kirk (1994). Da alderen blev en diagnose: konstruktionen af kategorien “alderdom” i 1800-tallets lægelitteratur : en medicinsk-idehistorisk analyse. Disp. Københavns Universitet. København: Munksgaard.

 

(Konferencepapir)

Herget, Josef ( 1992). Towards a dynamic approach to information marketing. I Teknologi och kompetens. Proceedings of the 8th Nordic Conference on information and documentation; 19-21 maj 1992; Helsingborg. Pp. 163-68.

 

(rapport)

Petersen, Ellen Bøtker (2004). Social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang. København: Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital, Arbejdsmiljøinstituttet. (AMI-rapport nr. 58).

 

 

Proces

Alle indsendte manuskripter vurderes af redaktionspanelet, som holder møder to gange om året. Alle bidrag vurderes med henblik på eventuel publicering af redaktionspanelet. Der er altså ingen garanti for udgivelse eller tidspunkt for udgivelse.

Ønsker forfattere en peer review, kan dette ske, hvis følgende kriterier er opfyldt:

 

Peer review /fagfællebedømmelse

En eller flere forfattere, som ønsker at få en artikel fagfællebedømt i tidsskriftet Gerontologi, følger først og fremmest retningslinjer for manus, som er gældende for alle artikler i tidsskriftet,

 

Artikler kan blive fagfællebedømt i Gerontologi såfremt:

 

– De tager udgangspunkt i studier, der er baseret på originalt materiale

– Det berørte perspektiv i det pågældende studie ikke har været publiceret andetsteds

– De har en tilstrækkelig høj faglig standard. Den faglige standard vurderes ud fra følgende kriterier:

Gerontologisk relevans, emnemæssigt eller teoretisk

Nyhedsværdi

Sammenhæng mellem problemstilling, metode, teori og resultat

Redegørelse for empiri, metode og teori

Relatering til øvrig forskning på området

– Desuden vurderes også tekstens formmæssige karakter