Nyhedsbreve fra DGS

Dansk Gerontologisk Selskab udsender fire nyhedsbreve om året.

Medlemmer af selskabet får automatisk tilsendt oplysninger om
brevene, men andre kan på disse sider også følge med i, hvad der rører sig på det Gerontologiske Danmarkskort!


Stof til nyhedsbrevet

Vi viderebringer gerne informationer af ikke-kommerciel karakter fra og til medlemmerne. Det kan for eksempel være meddelelser om arrangementer, om ny forskning eller nye udviklingsprojekter, eller om nye bøger og artikler.

Mail dem til os og mærk mailen "Nyt om Gammelt".

Aldringsforskning på sundhedsfaglig højskole VIAUC

 

Karen P. Munk og Kirsten Maibom, Center for forskning i Aldring og Demens, VIA University College, Campus Holstebro

 


På baggrund af en éngangsbevilling fra Uddannelsesministeriet har de danske professionshøjskoler fået mulighed for at få igangsat en række forskningsinitiativer, som det oprindeligt var hensigten med højskolerne.  På  professionshøjskolen VIAUC har man blandt andre centre oprettet et center for forskning i aldring og demens.

Formålet med centret er at udvikle et forskningsmiljø med fokus på aldring og ældre mennesker herunder at udføre forskning, der bidrager til udvikling af det nære sundhedsvæsen, det kommunale beredskab samt det generelle kompetenceniveau hos sundhedsprofessionelle. Mere konkret i forhold til aldringsperspektiver er det centrets opgave at bidrage til viden om problemstillinger i forhold til klinisk praksis og sundhedsfremme.  Centret skal således give sit bidrag til, at professionshøjskolen omdannes til at være en praksisorienteret vidensproducent.

Den demografiske udvikling sætter nu en ny også politisk dagsorden for samfundets forskningsinstitutioner med henblik på at bidrage til løsning af forventede udfordringer vedrørende forebyggelse, behandling og pleje af den stigende ældrebefolkning.  En dansk rapport udarbejdet for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling fra 2006 (Petersen, 2006) vurderer, at fordelingen af personer under 20 år og over 65 år i 2040 vil skifte til at være omkring 100.000 færre under 20-årige og omkring 420.000 flere 65+ årige end i dag.  Ud af en population på ca. 5 mill. mennesker er dette en betragtelig demografisk ubalance, som både kan byde på udfordringer vedrørende øgede behandlings- og plejebehov og mangel på sundheds- og omsorgspersonale.  Det er yderligere en vurdering i rapporten, at antallet af gamle-gamle mennesker vil stige.  Det betyder, at 80+ årige vil omfatte en tredjedel af populationen af ældre mennesker sammenlignet med en fjerdedel idag, fordi dødsraten hos 80+ årige har været kontinuerligt faldende med 2-3- % om året siden 1950. Fremtidsperspektivet er således, at halvdelen af de piger, der fødes idag, opnår at blive 100 år. Dette kaldes det dobbelte aldringsfænomen: ikke bare vil vi se flere yngre ældre mennesker, men også flere ældre-ældre (Jeune og Kirk, 2006).   Det er imidlertid uklart, i hvor høj grad dette vil øge behovet for sundhedsydelser, da vi også ser en vækst i sunde ældre mennesker med mange ressourcer og en tendens til en udskydning af alderen for indtræden af fysiske begrænsinger og handicaps (Christensen, Doblhammer, Rau & Vaupel, 2009). Omvendt ser vi også fald i dødelighed hos den plejekrævende minoritet af ældre patienter, som har kroniske sygdomme og reduceret funktionsevne, f. eks. hos mennesker med demens (Jeune og Kirk, 2006).   Imidlertid har Danmark og EU valgt at forsøge at forebygge i forhold til for store samfundsmæssige overraskelser og opruster derfor aldringsforskningen generelt og således også i forhold til klinisk praksis. I et menneskeligt og et samfundsøkonomisk perspektiv ser det f.eks. ud til, at der er meget at vinde ved at fremme ældre menneskers mentale sundhed eksempelvis gennem anvendelse af sundhedspædagogiske metoder (Saugstad, 2009). Der ses et styrket fokus på den samlede betydning af mental (god eller dårlig)  sundhed og funktionsevne (som en kombineret tilstand) (Sundhedsstyrelsen, 2008). Ifølge Sundhedsstyrelsen spiller mental sundhed en vigtig rolle for risikoadfærd samt for udvikling og forløb af sygdom. Deltagelse i meningsfulde aktiviteter, gode sociale relationer og fysisk sundhed er nøglefaktorer i en indsats til fremme af ældres mentale sundhed. Det vil i den sammenhæng være centralt at undersøge, hvilken betydning fremme af mental sundhed har for ældre menneskers håndtering af kroniske lidelser, og i hvilken grad dette er gældende for specifikke kroniske lidelser (ibid s. 30).

På VIA University College har man derfor oprettet et center for aldringsforskning, kaldet  Center for forskning  i Aldring og Demens.  Centret har både en udviklingsopgave i forhold til at uddanne eksisterende og nye medarbejdere til at blive ‘vidensproducenter’ eller forskere og en forskningsopgave med henblik på at få etableret en tradition, som kontinuerligt leverer viden om sygdom og sundhed hos ældre mennesker til brug i de sundhedsprofessionelles praksis som klinikere og som undervisere på professionshøjskolerne.

 

Aldring

Som det fremgår af centrets navn, er forskningsopgaven opdelt mere generelt i ‘aldring’ og mere specifikt i demens.  Overordnet er målet at forske i betingelser og muligheder for fremme af ældre menneskers sundhed og livskvalitet samt reduktion af  risici, som sætter gang i onde cirkler hos svagere ældre mennesker.   Et andet fokusområde vil omhandle forløb og overgange mellem sektorerne – herunder hvordan omsorgen for ældre mennesker under indlæggelse og udskrivelse varetages, og hvordan indlæggelse kan forebygges. I disse år lægges der i sundhedsvæsenet stadig større vægt på medinddragelse af patienter i pleje og behandling, hvilket i fremtiden sandsynligvis både vil omfatte et øget eget-ansvar for monitorering og for beslutningstagning. I kraft af den hyppigere forekomst af kroniske lidelser med højere alder vil denne udvikling i særlig grad påvirke ældre borgere. I samspil med fysisk svækkelse og potentiel nedsat kognitiv funktionsevne vil det imidlertid kunne være en stor belastning og muligvis vil det ikke være muligt i samme udstrækning at inddrage ældre patienter (Fristrup, 2012). Men ældre borgeres kompetencer og behov på dette område er yderst dårligt belyst, og der mangler kvalificeret forskning i, hvilke behov og potentiale ældre patienter har for medinddragelse i egen behandling og pleje.

Udviklingen af velfærdsteknologi til ældresektoren er et af de store samfundsøkonomiske temaer. Udfordringen i denne sammenhæng er ikke at udvikle nye teknologier, men at bringe teknologierne i anvendelse, så de løser praktiske problemer i sektoren. De mange forskellige typer teknologier, har forskellige anvendelsesformål (Ældreforum, 2010). I Center for forskning i Aldring og Demens er velfærdsteknologi uløseligt forbundet med den udvikling sektoren er inde i. Men især teknologier, der understøtter ældre menneskers kognitive, fysiske og sociale formåen vil have interesse i centrets forsknings- og innovationsindsats.

 

Et særligt område vil også blive at undersøge, hvorledes professionshøjskolerne håndterer opgaven med at uddanne nationens kommende sundhedsprofessionelle til deres fremtidige virke med at levere sundhedsydelser til ældre mennesker.  I den sammenhæng er det af interesse  bl.a. at studere hvilket billede af praksis, der formidles til de studerende og professionshøjskolens undervisere.


Demens

Antallet af mennesker med demens er stigende på verdensplan, primært på grund af en stigende levealder, der medfører større sandsynlighed for udvikling af demens, men også fordi lægevidenskaben er blevet bedre til at diagnosticere demenssygdomme tidligt. WHO har i sin rapport (2012) udnævnt demens til et globalt sundhedsproblem, der bør adresseres på nationalt og overnationalt niveau. EU kom i 2009 med en anbefaling til medlemsstaterne om at udarbejde nationale handlingsplaner for demens og i 2010 udkom der dels en kortlægning af demensindsatsen og en national handlingsplan for demens i Danmark.

Den nationale handlingsplan lister 14 initiativer op inden for 7 hovedområder. Et af fokusområderne er på anvendelsen af socialfaglige metoder i pleje, omsorg og behandling – et andet fokusområde er støtten til pårørende til mennesker med demens. Nationalt er der igangsat forskellige initiativer, som skal styrke indsatsen inden for de anbefalede områder, men området er langt fra mættet og yderligere forskning og implementering er efterspurgt for at bringe Danmark på niveau med eksempelvis UK og de skandinaviske lande.  På centret starter der derfor et ph.d. projekt pr. 1. september ved cand. scient. Anders Møller Jensen: ’Når mennesker med demens skal indlægges på hospital’. Det overordnede formål med projektet er at undersøge forholdene ved hospitalsindlæggelse af borgere med Alzheimers demens på somatiske afdelinger, med særligt fokus på rammer, handlinger, vilkår og den socialfaglige indsats ved behandlingskrævende somatisk sygdom.

 

Det er fra centrets side et håb, at vi fremover kan indvie Gerontologis læsere i den viden, centret vil komme til at producere.

 

Referencer

Christensen, K., Doblhammer, G., Rau, R.,Vaupel, J W. (2009): ‘Ageing populations: the challenges ahead.’ Lancet 2009; 374: 1196-208.

Jeune, B. & Kirk, H. (2006): ’Det aldrende samfund’ in: J.H. Petersen: Det Aldrende Samfund 2030.  Rapport fra Styregruppen for det strategiske fremsyn om det aldrende samfund 2030.  Forskningsstyrelsen: Det Strategiske Forskningsråd; p. 3 – 17.

Fristrup, T. (2012). Dømt til livslang læring. AUgustus nr. 2 – 2012, Tema

Petersen, J.H. (ed.) (2006): Det Aldrende Samfund 2030. Rapport fra Styregruppen for det strategiske fremsyn om det aldrende samfund  2030.  Forskningsstyrelsen: Det Strategiske Forskningsråd.

Saugstad, T.: Sundhedspædagogik for praktikere. Munksgaard 2009.

Sundhedsstyrelsen (2008). Fremme af mental sundhed – baggrund, begreb og determinanter. Udgivet af Sundhedsstyrelsen.

Ældreforum (2010): Velfærdsteknologi – nye hjælpemidler i ældreplejen. 1. Udgave, Ældreforum.