Fortæl dit liv

 

Fortæl dit liv sådan skriver du dine erindringer

Af Marie Østergaard Knudsen cand.mag i litteraturvidenskab, journalist og forfatter

 

Anmeldelse af Andreas Nikolajsen psykolog og projektleder i Ensomme Gamles Værn

 

Fortæl dit liv – sådan skriver du dine erindringer er en håndbog beregnet til at hjælpe læseren med at komme i gang med at skrive sine erindringer. Devisen lyder; ”du skal ikke skrive alt, du kan huske, men det, du ikke kan glemme”.

Marie Østergaard Knudsen vil med denne bog både motivere læseren til at skrive selv og give en guide til, hvordan man skriver godt. Målet er, at det bliver en god oplevelse for en selv og læsværdigt for andre. Guiden er systematisk, grundig og pædagogisk. Og motivationen virker. Man får lyst til at kaste sig ud i skrivningen.

 

Bogen består af tre dele. Del 1. Metode, del 2. Øvelser og del 3. Eksempler på erindringshistorier.

 

Del 1. udgør bogens hovedpart. Her føres læseren igennem væsentlige overvejelser omkring skriveprocessen. Der argumenteres for vigtigheden i at fortælle sin historie, og der gives forskellige bud på, hvordan den skriftlige form kan tage sig ud. Vil man fx skrive i brevform, som essay eller novelle? Løbende underbygges bogens skrivetemaer af små øvelsesforslag ligesom der gives konkrete eksempler på, hvordan en erindringshistorie kan se ud. Del 2. og 3. er grundigere præsentationer af hhv. øvelser og eksempler. Ifølge Marie Østergaard Knudsen er det at skrive en formsag. Det er noget man kan træne og ønsker man at blive dygtig til at skrive må man øve sig. Til dette er den uddybende behandling af øvelser og eksempler i del 2. og 3. hjælpsom.

 

Læseren stilles den konkrete opgave at skrive syv erindringer. En overkommelig opgave, som ikke må optage for meget af ens tid. Og dette indfanger godt bogens didaktiske facon. Det handler om, at gøre det overskueligt, så man ikke taber pusten og mister modet. Det er ikke let at skrive sine erindringer, men det er ifølge Marie Østergaard Knudsen, lettere end de fleste tror. Man lader sig bremse af unødige krav til form og længde. Perfektionistiske forestillinger om at begivenheders eksakte forløb og kontekst skal være på plads. Alt dette skal man blæse på. Det lyder således; ”Det er vigtigt ikke at dømme andre eller sig selv for hårdt, når det handler om at skrive. Sproget er stort og mangfoldigt – og der er mange måder at skrive sine erindringer på. Det allervigtigste er, at du får skrevet”.

 

Bogen henvender sig til alle, der kunne have lyst til at skrive erindringer. Det står imidlertid hurtigt klart, at den tiltænkte målgruppe primært er ældre mennesker. Dette ses bla. i understregningen af, at man kan have et ønske om at holde fast i sine oplevelser, så de ikke glemmes, og at man kan have behov for at få samling og sammenhæng i et langt livs vigtige begivenheder. Der tales ligeledes om, at overlevere børn og børnebørn et indblik i det liv man har levet. Alt sammen motiver, som kan genkendes i mange ældre menneskers tanker. Men at det skriftlige erindringsarbejde særligt har appeal hos ældre tilkendegives ikke direkte i bogen. Her lægges i stedet vægt på, at alle kan have glæde af at skrive. Det står dog tydeligt frem mellem linjerne, fx når der tales om overleveringen til børnebørn eller om 40 og 50 år gamle erindringer. I bogens 3. del Eksempler på erindringshistorier, hvor nedskrevne erindringer gives til inspiration bliver bogens primært ældre målgruppe igen tydelig, da langt hovedparten til forfatterne er født før 1955.  Dette udgør ikke noget egentligt problem i bogen. En mere direkte behandling af livsfortælling i alderdommen havde blot været spændende.

 

Ofte indeholder anmeldelser som denne en kritisk vinkel, som peger på mangler, fejl eller problematiske elementer. En sådan indgår ikke i denne anmeldelse. Sandheden er, at der ikke er meget at indvende. Marie Østergaard Knudsen gør, hvad hun siger hun vil, og bogen kan det den skal; give læseren mod på, lyst til og begrundelse for at komme i gang med skriblerierne og få nedfældet nogle af alle de historier, som i hverdagens tumult risikerer at blive glemt. Det gøres gennemgående sympatisk og læsevenligt.