Måling af ensomhed blandt ældre i Danmark

speciale af Line Bang-Olsen og Christina Kaarup Rasmussen

 

af Christina W. Schnohr, adjunkt, phd, Afd. For Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

 

Hermed en orientering om et arbejde, der udløb af første fase af samarbejdet mellem SUF og Afdeling for Social Medicin omkring indsatser mod ulighed i sundhed. I det tidlige stadium fandt vi en manglende undersøgelse af ensomhed, hvilket resulterede i et opslag blandt folkesundhedsvidenskabsstuderende, der skulle skrive speciale. Dette opslag resulterede i ovennævnte speciale, udarbejdet i efteråret 2013, hvor de to studerende begge opnåede karakteren 12. Problemstillingen blev belyst ved mixed method som er en kombination af kvantitativ data-bearbejdning (statistiske analyser) og kvalitativ metode (interviews). Den kvantitative del var en analyse af sammenhænge med ensomhed ud fra Copenhagen Ageing and Midlife Biobank (CAMB), og den kvalitative del blev gennemført med hjælp fra medarbejdere i Ældrestaben, der havde formidlet kontakt til de seks ældre borgere, der blev interviewet.

 

Specialet tog udgangspunkt i den gængse måling af ensomhed, nemlig spørgsmålet om man er uønsket alene. En litteraturgennemgang af internationale undersøgelser pegede på, at denne måling rettede sig imod social ensomhed, der kort fortalt måler det sociale netværk. Litteraturen afspejler imidlertid også to andre former for ensomhed, emotionel ensomhed og eksistentiel ensomhed. Den emotionelle ensomhed måles i enkelte danske spørgeskemaundersøgelser, typisk ved et spørgsmål hvorvidt man føler sig alene, selvom man er sammen med andre. Den eksistentielle ensomhed er målt i internationale undersøgelser, men specialet fandt ingen eksempler i dansk sammenhæng.

 

Specialet inddrager og diskuterer større måleinstrumenter for ensomhed i form af skalaer, som med op til 37 spørgsmål, afdækker ensomhedens forskellige aspekter.

Den kvantitative del af specialet præsenterer en forekomst af ensomhed på 14 % blandt ældre, samt at der er en række risikofaktorer for ensomhed. De finder social ulighed i forekomsten af ensomhed, samt en sammenhæng mellem følelsen af ensomhed og forekomsten af iskæmisk hjertesygdom. Den kvalitative del af specialet peger på en række risikofaktorer for at føle sig ensom, heriblandt at individets personlighed og livsindstilling har stor betydning.

 

Specialet fortolker ensomhed ud fra den bio-psyko-sociale forståelse for sygdom, der blev fremlagt i slutningen af 1970’erne som en ”reaktion” på den biomedicinske sygdomsforståelse. Denne forståelse favner ret præcist, hvordan specialets sammenfatning lægger vægt på at en måling af ensomhed bør indeholde items (spørgsmål) i spørgeskemaer, som både måler social, emotionel og eksistentiel ensomhed, hvis man skal have mere nøjagtige mål for ensomhed via danske spørgeskemaundersøgelser.

 

Den helt korte anbefaling fra specialet er, at praktikere såvel som forskere, der arbejder med ensomhed, fremover tænker på at det bør gøres mere nuanceret end det har været tilfældet i Danmark indtil nu. Hvis I ønsker flere oplysninger om specialet eller vil høre mere uddybende om fundene, så er I velkomne til at kontakte Christina. De to studerende, Line og Christina, kan eventuelt komme forbi og holde et oplæg om deres speciale, hvis det har interesse.