Nyhedsbreve fra DGS

Dansk Gerontologisk Selskab udsender fire nyhedsbreve om året.

Medlemmer af selskabet får automatisk tilsendt oplysninger om
brevene, men andre kan på disse sider også følge med i, hvad der rører sig på det Gerontologiske Danmarkskort!


Stof til nyhedsbrevet

Vi viderebringer gerne informationer af ikke-kommerciel karakter fra og til medlemmerne. Det kan for eksempel være meddelelser om arrangementer, om ny forskning eller nye udviklingsprojekter, eller om nye bøger og artikler.

Mail dem til os og mærk mailen "Nyt om Gammelt".

 

Forskning i og om ældre på Aalborg Universitet

 

Med aktive aldringsforskningsmiljøer både i Aalborg, Esbjerg og Sydhavnen og med en stor faglig spændvidde inden for især samfundsvidenskabelig aldringsforskning fylder Aalborg Universitet godt på det gerontologiske danmarkskort.  

 

Tine Rostgaard

 

Aalborg Universitet er, som måske bekendt, nu repræsenteret ikke kun i Aalborg og Esbjerg, men siden sensommeren 2012 også i Sydhavnen i København. Der er en god tradition for at forske i ældre på AAU, og siden slut-2011 har jeg haft fornøjelsen for at bakke op om disse aktiviteter qua min stilling som professor mso i ældre medborgere på Institut for Statskundskab.

Her har vi bl.a. taget initiativ til en bog, der bredt samler op om AAUs forskning på ældreområdet, skrevet af forskere fra de forskellige institutter og fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), der nu også er en del af AAU.

Bogen, der udkommer på forlaget Frydenlund til efteråret 2013, vil bl.a. se på det aldrende samfund demografisk og socialt belyst (Lisbeth Knudsen), forståelsen af de ældres behov og det rette design af produkter og services (Louise Møller Nielsen), udvikling i og lokale forskelle i udgifter til pension og ældrepleje (Jørgen Goul Andersen, Per H. Jensen og Henrik Lolle), på betydningen af rum og arkitektur for de ældres trivsel (bl.a. Mary-Ann Knudstrup og Jonas E Andersson), udviklingstendenser i ældreplejen, herunder marketisering, rehabilitering og velfærdsteknologi (Tine Rostgaard, Tilde Marie Bertelsen, Per H. Jensen, Rasmus Juul Møberg, Barbara Fersch, Jeppe Agger Nielsen, Anne Sigh og Kim Normann Andersen) og musikterapi i demensbehandlingen
(Hanne Mette Ridder).

Vi har aktive forskningsmiljøer indenfor palliativ pleje knyttet op til vores Master i palliation (Michael Hviid, Institut for Sociologi), og ift. geronto-teknologi og afprøvning af forskellige teknologiske løsninger som telecare og dets potentiale blandt demente ældre (bl.a. Neeli R. Prasad og Carrie Beth Peterson, Institut for elektroniske systemer). AAU hoster også et Ældremadsnetværk, der har fokus på nytænkning af måltider til ældre (Niels Heine Kristensen, Institut for Planlægning)

Herudover har vi på Institut for Statskundskab også et aktivt forskningsmiljø og en række igangværende forskningsprojekter på ældreområdet, hvoraf flere af dem er tilknyttet Centre for Comparative Welfare Studies (CCWS) og således tager et lande-komparativt perspektiv. I ét forskningsprojekt bidrager vi til et nordisk studie om betydningen af udbredelsen af markedskræfterne i ældreplejen (Tilde Marie Bertelsen og Tine Rostgaard). Vi har flere forskningsprojekter om digitalisering og robotter i ældreplejen (Kim Normann Andersen og Jeppe Agger Nielsen). Ét forskningsprojekt ser på overgange mellem at være ’blot’ handicappet til at være gammel, og den betydning det har for den enkeltes sociale rettigheder og samfundets forståelse af behov og ressourcer (Tine Rostgaard). Hjemmehjælpskommissionen har derudover givet os til opgave at undersøge livskvaliteten hos hjemmehjælpsmodtagere (Tine Rostgaard m.fl) og vi ser også på forskelligheder i ældreplejens lokale organiseringsformer og dens årsager og dynamikker (Per H. Jensen og Barbara Fersch). Et Ph.d. projekt ser på de hvilken betydning de kommunale kvalitetsstandarder har på ældreområdet som både et kommunalt styrings- og kommunikationsredskab på forskellige organisatoriske niveauer i en kommune, og hvordan kvalitetsstandarderne implementeres i praksis (Tilde Marie Bertelsen).

 

Og endelig har vi planer om at iværksætte forskning ift. hvordan vi bedst indretter plejeboliger i fremtiden, med fokus på fremtidige behov og behovsimødekommelse, og på inspiration til og fra udlandet. Vi håber også på at kunne iværksætte international forskning om rehabilitering, både ift. en forståelse af betydningen af denne tilgang for opfattelser af samfundets og den enkeltes rolle, samt analyser af udbredelsen af rehabilitering i en international kontekst. Forhåbentlig kan vi også fra sommeren 2014 udbyde en Master i Aldring og velfærdsstaten