Nyhedsbreve fra DGS

Dansk Gerontologisk Selskab udsender fire nyhedsbreve om året.

Medlemmer af selskabet får automatisk tilsendt oplysninger om
brevene, men andre kan på disse sider også følge med i, hvad der rører sig på det Gerontologiske Danmarkskort!


Stof til nyhedsbrevet

Vi viderebringer gerne informationer af ikke-kommerciel karakter fra og til medlemmerne. Det kan for eksempel være meddelelser om arrangementer, om ny forskning eller nye udviklingsprojekter, eller om nye bøger og artikler.

Mail dem til os og mærk mailen "Nyt om Gammelt".

 

Den aldrende hjerne

 

 


På Center for Sund Aldring på Københavns Universitet kan et igangværende phd-projekt om hjernens blodgennemstrømning skabe ny forståelse af, hvorfor nogle mennesker udvikler neurologiske sygdomme med alderen.    

 

 Af Sanne Barsballe Jessen, cand.pharm., ph.d.-studerende ved Center for Sund Aldring, Københavns Universitet.

 

cesa 2Vores hjerner er det dyrebareste eje vi har. Hjernen er konstant afhængig af en effektiv blodgennemstrømning. Derfor er et igangværende forskningsprojekt ved at kaste lys over, hvordan blodet til hjernen bliver reguleret ved hjælp af allerede velkendte signalstoffer. Formålet er at give en ny forståelse af, hvorfor nogle mennesker udvikler neurologiske sygdomme med alderen.

 

Hjernen er et meget følsomt organ og har konstant behov for en effektiv og kontinuerlig forsyning af energi, i form af blod, ilt og sukker. Hjernen står for at fortære hele 20 % af din krops samlede energiforbrug – uanset aktivitetsform. Dette massive energiforbrug kræver, at hjernen har udviklet meget specifikke mekanismer, der skal sørge for, at hjernen hele tiden får, hvad den har behov for. Desværre er der ikke ret meget, vi selv kan gøre for at forbedre blodgennemstrømningen i hjernen. Og når vi bliver ældre, vil blodgennemstrømningen i hjernen helt naturligt blive mindre.

 

Den aldrende hjerne

Så spørgsmålet er, hvorfor blodgennemstrømningen bliver mindre, når vi bliver ældre? Og hvad sker der i hjernen, når ændringerne opstår? Præcis dette søger forskere i Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet at finde svar på gennem en række forskellige projekter, der alle relaterer sig til sund aldring. I et af forskningsprojekterne arbejder jeg mere specifikt med at undersøge, hvilke forhold i hjernen der ændrer sig, fx iltstofskiftet eller nerveaktiviteten, når man bliver ældre. Der er i projektet særlig fokus på, hvilken betydning de såkaldte ”inhibitoriske GABA receptorer” har for reguleringen af blodgennemstrømningen i hjernen.

 

Gamle mus

I mit forskningsprojektet forsøger jeg ved hjælp af en model i mus at undersøge funktionen af GABA receptorerne. Det gør jeg ved at påvirke musens hjerne med nogle lægemiddelstoffer, som specifikt aktiverer de GABA receptorer, vi er interesserede i.

Vi har på nuværende tidspunkt fundet ud af, at GABA receptorerne spiller en vigtig rolle for reguleringen af blodgennemstrømningen i hjernen, men også at der er forskel på, hvilken slags GABA receptor, man aktiverer. Der findes nemlig forskellige slags GABA receptorer, og vi ved nu, at der er forskel på, hvad disse forskellige receptorer betyder for blodgennemstrømningen, nerveaktiviteten og iltstofskiftet i hjernen. På den måde prøver vi nu at undersøge, om disse forhold ændrer sig i gamle mus, og dermed kan vi finde svar på, om den formindskede blodgennemstrømning i hjernen, som ses hos ældre mennesker, kan skyldes en forandring i måden GABA receptorerne fungerer på.

 

Håbet for fremtiden

Når først vi er blevet klogere på hjernens basale funktioner og ved, hvilken funktion disse GABA receptorer mere specifikt har i den raske hjerne, kan vi forhåbentlig bruge denne viden til at undersøge, om disse ændringer også har noget at gøre med de neurologiske sygdomme som fx migræne, sklerose, Parkinssons eller demens, der kan opstå i hjernen. På den måde håber vi, at vi engang i fremtiden bliver bedre til at stille diagnoser men også får nye ideer til, hvordan vi kan udvikle nye mere specifikke lægemidler til behandling af nogle af de sygdomme, som skyldes ændringer i GABA signalsystemet. Samtidig får vi en bedre forståelse for, hvordan en rask hjerne fungerer, hvad enten den er ung eller gammel.