Nyt om mad og ernæring til gamle

samlet og kommenteret af Anne Marie Beck, forskningsassistent, Ph.d., Herlev Hospital, medlem af Dansk Gerontologisk Selskabs bestyrelse.

 

To store bevillinger fra Innovationsstyrelsen

ELDORADO

(fra http://innovationsfonden.dk/da/presse/forskere-saetter-fokus-paa-bedre-mad-til-aeldre)

Forskere sætter fokus på bedre mad til ældre

Flere og flere ældre får i de kommende år behov for at få leveret mad i hjemmet. Det er en udfordring for kommunerne, som skal bringe maden ud, men også for de ældre, som ofte ikke har lyst til at spise maden. Forskere, kokke, ernæringseksperter og en række kommuner sætte fokus på, hvordan måltiderne kan blive mere velsmagende. Innovationsfonden investerer 17,6 millioner i forskningsprojektet ELDORADO.

 

Pressemeddelelse, 15. januar 2015:

For mange ældre, som har været vant til at lave deres egen mad hele livet, er det en udfordring, når de ikke længere selv magter at tilberede deres måltider, at skulle spise ”ældremad” bragt ud af kommunens madservice. Igennem et helt liv har de opbygget særlige madvaner og smagspræferencer, som de pludselig ikke længere kan imødekomme.

 

Det er en udfordring for ældre at skulle spise en ny kost. Overgangen fra at lave sin egen mad til at få den leveret af kommunen betragtes derfor som en kritisk periode, siger professor Wender Bredie,  der står i spidsen for forskningsprojektet Eldorado. Han fortsætter:

 

Vi ved, at mange ældre ikke spiser nok af de leverede måltider, hvilket øger risikoen for underernæring, mistrivsel og madspild. Vi ønsker med vores projekt at øge trivslen og livskvaliteten blandt ældre i hjemmeplejen. Når man bliver ældre, lægger man ikke nødvendigvis mærke til, at sanserne, som f.eks. smagssansen, gradvis bliver dårligere, eller at ens ernæringsbehov er anderledes, end da man var yngre. Der er derfor et reelt behov for at designe madservicen, så den er tilpasset både de ældres præferencer og deres ernæringsbehov.

 

Forskerne vil afdække fødevarepræferencer samt smagsfunktioners ændringer med alderen og disses indvirkning på de ældres oplevelse af fødevarer. Den viden, man opnår her, vil blive brugt i udvikling af optimerede måltider, der vil blive testet hos de ældre, særligt vil man se på effekten på de ældres ernæringstilstand og trivsel.

Det er dog ikke kun et spørgsmål om madens sammensætning. Det vurderes, at hjemmesituationen har indvirkning på spisningen. Det vil forskerne også se på, samtidigt med at man undersøger om brug af IT-værktøjer kan øge trivsel hos de ældre i hjemmet.

For at skabe grundlag for at implementere resultaterne i fremtidens madservice, vil forskerne derudover afklare økonomiske og bæredygtighedsaspekter ved at ændre madservicen for danske kommuner.

 

COUNTERSTRIKE

(fra http://innovationsfonden.dk/da/presse/nye-vaerktoejer-skal-maale-og-forbedre-aeldres-helbred-og-livskvalitet)

 

Nye værktøjer skal måle og forbedre ældres helbred og livskvalitet

Ældre kan miste op til 2 % af deres skeletmuskelmasse årligt – en tilstand, der kaldes sarkopeni, som med tiden leder til funktionstab for den enkelte. Nyt forskningsprojekt, COUNTERSTRIKE, vil udvikle værktøjer, der kan give en bedre forståelse af sammenhængen mellem kost og ældres helbred. Innovationsfonden investerer 15,5 millioner kr. i projektet.

 

Pressemeddelelse, 15. januar 2015:

Den stigende andel af ældre i befolkningen er en global udfordring. Ikke kun for den enkelte, men også for samfundet, er det af afgørende betydning, at vi kan bevare et godt helbred langt op i alderdommen. Der er derfor brug for nye værktøjer, som kan gøre det lettere for os at forblive sunde, selvhjulpne og bevare en høj livskvalitet, efterhånden som vi bliver ældre.

 

Tab af muskelmasse er på mange måder en naturlig følge af at blive ældre. Men forsøg har vist, at processen kan modvirkes via motion og øget indtag af protein. De præcise mekanismer er dog stadigt ikke kendte.

Projektet vil give os en dyb forståelse af sammenhængen mellem kost, motion, tarmflora, lipoprotein-profil og et godt helbred for de ældre. Samtidig arbejder vi på at etablere en hurtig screeningsmetode, som vil gøre det muligt at lave en global screening, der kan bruges til personrettede ernærings- og livsstilsanbefalinger, siger Dennis Sandris Nielsen, projektleder, lektor på Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet.

COUNTERSTRIKE vil, i samarbejde med et stort interventionsstudie (CALM), der udføres af Københavns Universitet, undersøge, hvordan øget protein i kosten og motion påvirker vores tarmflora og de stoffer, vi har i blodet, vores metabolom. Fokus er særligt på at kortlægge blodets lipoprotein-profil, da det er en god biomarkør for bl.a. hjerte-kar-sygdomme. Forskerne vil derfor kortlægge relationen mellem lipoprotein-profil og sarkopeni.

Menneskets lipoprotein-profil kan inddeles i en række fraktioner baseret på densitet og masse, f.eks. høj- og lavdensitet lipoproteiner. Fordelingen mellem disse fraktioner varierer fra person til person afhængig af køn, vægt, alder etc. I dag bestemmes lipoprotein-profilen ved hjælp af såkaldt ultracentrifugering. Det er en meget langsom og relativt dyr metode, der derfor ikke kan bruges i et screeningsprogram.

 

Forskerne i COUNTERSTRIKE mener, at man med udgangspunkt i en anden teknik, NMR-spektroskopi, vil kunne udvikle en helt ny metode, der er hurtigere og langt billigere og dermed vil kunne bruges til at screene store befolkningsgrupper.

Vi skaber den viden, der skal til for at forebygge først og fremmest sarkopeni, som projektet retter sig imod. Screeningen vil dog formodentlig også kunne afsløre risiko for f.eks. diabetes, hjertekarsygdom og fedme, siger Dennis Sandris Nielsen.

COUNTERSTRIKE er et tværfagligt samarbejde mellem Institut for Fødevarevidenskab, Institut for Idræt og Ernæring og Saxo Instituttet (alle Københavns Universitet), Institut for Idrætsmedicin (Bispebjerg Hospital), Amsterdam Universitet og Arla Foods A.m.b.a., Unilever og Bruker Biospin GmbH.

 

Ældre skal have bedre mad

Hvidbogen SMAG Skønne Måltider til Alle Gamle

 

Underernæring koster milliarder. Hver anden ældre på plejehjem og under indlæggelse taber sig utilsigtet, og 20 % af de skrøbelige, plejekrævende ældre vejer for lidt. Det nedsætter de ældres livskvalitet og koster samfundet 6 mia. kr. om året. En ny hvidbog, ’SMAG – Skønne Måltider til Alle Gamle’ fra Københavns Universitet og Madkulturen kortlægger den samlede viden om ældremad og peger samtidig på, at mere velsmagende mad og bedre fællesskab omkring måltiderne kan være det, der skal til for at styrke ældres sundhed og spare samfundet for milliarder.

Alt for mange ældre spiser for lidt, bliver syge og har for ringe livskvalitet. Det har alvorlige konsekvenser for den enkelte ældre og gør, at de ofte har sværere ved at klare de daglige opgaver såsom personlig pleje, rengøring m.v. Samtidig bliver der 50 % flere danskere over 65 i løbet af de næste 30 år. Dermed står samfundet overfor en stor udfordring. Det er baggrunden for, at Københavns Universitet og Madkulturen har kortlagt den samlede forskningsbaserede viden om måltider til ældre i en hvidbog.

Mere om SMAG og selve udgivelsen kan læses her http://ifro.ku.dk/aktuelt/aeldremad/ og http://madkulturen.dk/servicemenu/nyhed/nyhed/aeldre-skal-have-bedre-mad-underernaering-koster-milliarder/

 

Ny vidensbank skal løfte ældremad

(fra http://sm.dk/nyheder/2015/ny-vidensbank-skal-lofte-aeldremad)

 

Alle skal have mulighed for at finde inspiration og eksempler i ny vidensbank, som skal løfte ældremaden i kommuner og regioner.

Fødevareministeriet og Socialministeriet går nu i gang med at lave en online vidensbank for gode løsninger på ældremadsområdet. Vidensbanken skal være et redskab for de danske kommuner, ledere af plejehjem, køkkenchefer osv. så de nemt og hurtigt kan finde konkrete løsninger på udfordringer på ældremadsområdet.

 

Ældre skal behandles med værdighed og respekt – også når de sætter sig til bordet. Mange plejehjem og plejeboliger har allerede vist vejen. De laver sund, lækker og nærende mad – ofte helt fra bunden – og oftest uden at det koster ekstra. Den ny vidensbank giver køkkener i regioner og kommuner inspiration til at fremme ældres lyst til mad og måltider, siger fødevareminister Dan Jørgensen.

 

Ude i kommunerne er der rigtig mange lokale ildsjæle, som arbejder med at forbedre de ældres måltider og gøre det til en af dagens store oplevelser. Jeg har selv oplevet, hvordan det foregår på Levehjemmet Bjergbyparken i Slagelse, hvor man ved at inddrage de ældre i madlavningen og kræse om oplevelsen, får skabt en glæde og et engagement blandt de ældre om måltidet. Det er for mig oplagt, at vi giver gode eksempler som det i Slagelse videre, så langt flere ældre kan få del i den gode madoplevelse. Derfor samler vi nu de gode erfaringer og råd på tværs af kommunegrænser og sektorområder i en vidensbank, så kommunerne lynhurtigt kan finde nogle helt konkrete løsning på de udfordringer med hensyn til mad, de står med i netop deres kommune, siger socialminister Manu Sareen.

 

Vidensbanken kommer bl.a. på baggrund af en række nye anbefalinger fra Socialstyrelsen om god praksis for ernæringsindsats til ældre og en ny hvidbog lavet af Københavns Universitet og Madkulturen, som har samlet forskning om ældremad for første gang på tværs af videnskabelige felter som ernæring, økonomi og sociologi. En af konklusionerne i hvidbogen er, at der er behov for at udbrede de gode eksempler på løsninger på ældremadsområdet rundt om i kommunerne. Der er brug for ét sted, hvor kommunerne kan finde viden og gode eksempler om mad til vores ældre. En anden konklusion er, at der skal bedre mad og fællesskab rundt om bordet, samt at samfundet kan spare op til to mia. kr., hvis antallet af underernærede ældre nedbringes.

 

Arbejdet med vidensbanken går nu i gang. Det vil selvfølgelig blive muligt at komme med input og gode erfaringer og vidensbanken vil blive løbende opdateret. Hvis man har øvrige spørgsmål er du velkommen til at skrive til Fødevarestyrelsens ernæringsenhed på 27@fvst.dk eller Socialstyrelsen på socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk