Et værdigt liv på plejehjem

 

af Bente Høy, ph.d., Forsknings- og udviklingskonsulent, VIA University College, Århus

 

En skandinavisk forskningsgruppe har siden 2010 udforsket værdighed som begreb, levede erfaringer og praksis i ældreomsorgen. Projektet ledes af professor Dagfinn Nåden, Højskolen i Oslo og Akershus og støttes af Norsk Forskningsråd. Fra Danmark deltager forfatteren til denne artikel: Lektor, forsknings- og udviklingskonsulent, RN, MPH, PhD Bente Høy, Via University College.

 

Med forskningstemaet ”Et liv i værdighed” blev en forskningsgruppe med forskere fra Norge, Sverige og Danmark etableret med det formål at bidrage med kundskab om værdighed i alderdommen og omsorgspraksis. Viden, som skal bidrage til kvalitetsudvikling af ældreomsorgen.

 

Projektet undersøger, hvad et liv i værdighed indebærer på plejehjem, herunder hvad der truer og opretholder værdigheden, set fra henholdsvis et beboer-, et pårørende- og et sundhedsprofessionelt perspektiv. Fokus er værdighed som det konstituerer sig i hverdagserfaringer inden for en kontekst af svækkelse og plejebehov.

 

Værdighed er et af de centrale begreber i omsorgsvidenskaben, policy dokumenter for sundhedsfaglig virksomhed og etiske retningslinjer for de sundhedsprofessionelles udøvelse. I disse dokumenter er værdighed relateret til respekt for en persons integritet og autonomi, både som en ydre observerbar egenskab, og som en indre egenskab, der giver grundlag for handling. Værdighed er således et vigtigt teoretisk begreb, men endnu vigtigere er det at forstå, hvad begrebet kan indebære i praksis.

 

Projektet, der nu er inde i sine afsluttende fase, viser på baggrund af interviews, at værdighed som praksisfænomen må forstås subjektivt, intersubjektivt og kontekstuelt, men også at der er nogle mere generelle forudsætninger og handlinger, som har betydning for at værdigheden opretholdes eller krænkes i praksis. Som subjektivt fænomen er værdighed relateret til en følelse af selvrespekt og nært knyttet til det menneskelige samspil.

 

De foreløbige resultater peger på, at beboere og pårørende på de nordiske plejehjem oplever både værdighed og krænkelser. Krænkelserne har forskellig karakter, fra fysiske til psykiske og sociale. En krænket værdighed viser sig eksempelvis ved ikke at blive set, når man har mest brug for det. Krænkelse opstår, når beboerne ikke oplever at blive mødt med respekt og forståelse, og bliver behandlet på en måde, der strider mod deres vilje. Krænkelser viser sig også gennem undladelseshandlinger, som består i at plejen ikke udføres som den burde. Pårørende fortæller om situationer, hvor deres mor ikke er blevet vasket og sidder med gårsdagens snavsede kjole, eller en beboerne tilkalder hjælp for at komme på toilettet, men ingen kommer. At føle sig forladt berører noget dybt menneskeligt. Beboere på plejehjem er afhængige af hjælp fra sundhedspersoner. Det er derfor, de bor på plejehjem. Flere beboere har ikke længere deres tidligere sociale netværk og berøvelsen af naturlig interaktion med andre mennesker kan føre til ensomhed og fortvivlelse. Dette er særligt alvorligt, når det sker i en professionel kontekst som et plejehjem, hvor det forventes, at personalet vil give individuel kontakt og tilbyde skræddersyet personlig pleje.

 

Fra et beboerperspektiv viser resultaterne bl.a., at opretholdelse af værdighed kan ses som et kontinuerligt identitetsarbejde konstitueret i oplevelser af kropslig, personlig og social sårbarhed. Den oplevede sårbarhed er ikke så meget et spørgsmål om fysisk eller mental sygdom, som en oplevelse af lidelse og manglende kapacitet set i lyset af eget selvbillede, opfattelse af situationen og graden af oplevet trussel i den aktuelle situation.

 

I interaktion med den givne omsorgskontekst og sundhedspersonalet på plejehjemmet, søger den ældre beboer at opretholde sit selvbillede og forbinde det nuværende liv med det tidligere. Når identitetsarbejdet lykkes, oplever plejehjemsbeboeren en bevaret eller styrket selvrespekt på trods af sårbarheden. For en værdighedsstøttende omsorg, er det derfor vigtigt at se og understøtte dette identitetsarbejde, og at se den ældre plejehjemsbeboer som en person med et værdifuldt liv.

 

 

Til yderlige indsigt og forståelse af resultaterne henvises til nedenstående referencer og gøres opmærksom på, at der til stadighed produceres artikler:

 

Caspari S, Rehnsfeldt A, Raholm MB, Lindwall L, Saeteren B, Høy B, Lillesto B, Heg¬gestad AK, Slettebo A, Aasgaard T & Nåden D (2014) Dignity and existential concerns among nursing homes residents from the perspective of their relatives. Clinical Nursing Studies, 2, 22-33.

 

Høy B & Kloppenborg K (2012) En værdighedsstøttende ældreomsorg (A dignity supporting eldercare). Værdighed, integritet og autonomi – fra abstrakte begreber til etiske omsorgsprincipper. Klinisk sygepleje 26, 4-13.

 

Nåden D, Rehnsfeldt A, Raholm MB, Lindwall L, Caspari S, Aasgaard T, Slettebo A, Saeteren B, Høy B, Lillesto B, Heggestad AK & Lohne V (2013) Aspects of indignity in nursing home residences as experienced by family caregivers. Nursing Ethics 20, 748-761.

 

Rehnsfeldt A, Lindwall L, Lohne V, Lillesto B, Slettebo A, Heggestad AK, Aasgaard T, Raholm MB, Caspari S, Hoy B, Saeteren B & Nåden D (2014) The meaning of dignity in nursing home care as seen by relatives. Nursing Ethics 21, 507-517.

 

Råholm, Maj-Britt;Lillestø, Britt;Lohne, Vibeke;Caspari, Synnøve;Sæteren, Berit;Heggestad, Anne Kari Tolo;Aasgaard, Trygve;Lindwall, Lillemor; Rehnsfeldt, Arne Wilhelm; Høy, Bente;Slettebø, Åshild;Nåden, Dagfinn (2014). Perspectives of Dignity of Residents Living in Nursing Homes– Experiences of Family Caregivers. International journal for human caring. Vol. 18.