Sammenhængen mellem intelligens og helbred


af Rikke Meincke, phd-studerende ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring, Københavns Universitet.


Intelligens beskrives ofte som en persons kompetencer i forhold til f.eks. problemløsning, tænkning og det at tilegne sig ny viden. Der findes mange forskellige test til at måle intelligens, hvoraf de fleste tests omhandler den sproglige, den logisk-matematiske samt den rumlige intelligens. I begyndelsen af det 21. århundrede begyndte forskere at interessere sig for sammenhængen mellem intelligens målt i barndom eller ungdom og helbred senere i livet, fordi det tydede på, at intelligens var relateret til en række forskellige helbredsmål.

I første del af mit ph.d.-projekt undersøgte jeg sammenhængen mellem intelligens målt ved session og efterfølgende dødelighed blandt mænd i alderen 48-56 år. Vi fandt en betydelig højere dødelighed blandt gruppen af mænd, hvis intelligensscore lå i den laveste tredjedel, når man sammenlignede med mænd, hvis score lå i den højeste tredjedel.  Denne sammenhæng fandt vi både i relation til dødsfald som følge af sygdomme samt dødsfald som følge af selvmord, mord og ulykker. Det er sandsynligt, at personer, der klarer sig godt i en intelligenstest, sidenhen får en god uddannelse og et godt job – faktorer, der er forbundet med lavere dødelighed. Derfor undersøgte vi, om mændenes uddannelsesniveau kunne forklare noget af sammenhængen mellem intelligens og dødelighed. Uddannelse forklarede dog kun en meget lille del af sammenhængen. På samme måde undersøgte vi, om mændenes vægt (body mass index, BMI) var en forklarende faktor. Vi brugte BMI som en proxy for sundhedsadfærd, fordi personer med en højere score i intelligenstest muligvis har lettere ved at forstå og fortolke sundhedsbudskaber og dermed har en sundere livsstil. BMI forklarede dog ikke noget af sammenhængen. I vores datamateriale havde vi desværre ikke mulighed for at undersøge andre livstilsfaktorer såsom rygning, sikkerhedsselebrug eller motion, men fremtidige studier bør inddrage flere faktorer for at få en bedre forståelse af hvilke mekanismer, der er involveret.

I den sidste del af mit ph.d.-projekt vil jeg undersøge, om der er sammenhæng mellem intelligens målt ved session og fysisk funktion midt i livet hos mænd. For at man kan bevare sin selvstændighed og livskvalitet gennem hele livet, er det vigtigt at bevare en god fysisk funktion. Mange faktorer påvirker vores fysiske funktion, f.eks. fysisk aktivitet og sygdomme.

I 2009-2011 blev ca. 18.000 personer i alderen 48-60 år inviteret til at deltage i projektet Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB), der udgik fra Københavns Universitet. De personer, der deltog, udfyldte bl.a. et omfattende spørgeskema om helbred, arbejds- og familieliv samt deltog i forskellige fysiske test.  Ved de fysiske test fik deltagerne målt deres reaktionsevne, lungefunktion, smidighed, balance, håndgrebsstyrke samt deres muskelstyrke i ryg, mave og lår. Det bliver interessant at se, om mændenes intelligens målt ved session i 18-20 års alderen har betydning for om deres fysiske funktionsevne er god eller dårlig 30-41 år senere.

 

pic1

Måling af håndgrebsstyrke. Foto: Rettighederne tilhører Copenhagen Aging and Midlife Biobank, Københavns Universitet

pic2

Måling af muskelstyrke i ryggen. Foto: Rettighederne tilhører Copenhagen Aging and Midlife Biobank, Københavns Universitet

 

Hvis vi finder, at der er sammenhænge mellem intelligens og nogle af målene for fysisk funktion, har vi i dette datasæt mulighed for at undersøge hvilke mekanismer, der spiller ind. Vi har således oplysninger om deltagernes sundhedsadfærd – bl.a. hvor meget motion de dyrker i fritiden, om de er fysisk aktive på deres arbejde, samt om de ryger eller har gjort det. Derudover har vi oplysninger om deres uddannelse og arbejdsliv, samt om de har nogle specifikke sygdomme. Hvis disse faktorer ikke forklarer eventuelle sammenhænge, er det muligt, at udviklingen af kognitive færdigheder og fysisk funktion deler nogle af de samme neurologiske udviklingsprocesser.

Min og tidligere forskning tyder på, at der findes sammenhænge mellem intelligens tidligt i livet og senere helbred. Kombineret med viden om hvilke mekanismer, der er involveret, bør denne forskning anvendes, når der planlægges sundhedskampagner og informationsmateriale, så alle mennesker har lige muligheder for at opnå et godt helbred.