Nyhedsbrev fra DGS

Dansk Gerontologisk Selskab udsender fire nyhedsbreve om året.

Medlemmer af selskabet får automatisk tilsendt oplysninger om
brevene, men andre kan på disse sider også følge med i, hvad der rører sig på det Gerontologiske Danmarkskort!


Her er alle artikler fra Nyhedsbrev 1 samlet:

 

 

Aktiv aldring og gammelmandssukkersyge

 

 

På Københavns Universitet, Center for Sund Aldring, ser unge forskere på sund aldring i et holistisk perspektiv.

 

Phd-studerende Andreas Vigelsø Hansen, Center for Sund Aldring, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet;

Phd-studerende Aske Juul Lassen, Center for Sund Aldring, Saxo-Instituttet, Afdeling for Etnologi;

AC-Fuldmægtig Line Damberg, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet.

 

 

Forskning og uddannelse i hvordan flere mennesker kan få en sund aldring og et godt, langt og sundt liv, bliver stadig mere og mere aktuelt. I 2009 valgte Nordea-fonden at give Danmark en ny vigtig platform for dette arbejde med en satsning på Center for Sund Aldring (CESA) på Københavns Universitet. CESA fokuserer på at identificere de faktorer, der kan fremme den sunde aldring. Grundtanken er at betragte ”sund aldring” i et holistisk perspektiv, hvor aldring ikke bare er en biologisk proces, men noget, der også må betragtes i en socio-kulturel kontekst. Tilgangen til forskningen er derfor tværfaglig, og centret forsker i aldring og aldringsprocesser fra celle til samfund.

I dette og kommende numre af DGS’ nyhedsbrev vil vi bringe en række eksempler på forskningsprojekter, der skal vise forskelligheden i den aldringsforskning, der foregår i CESA, Københavns Universitet. Her bringer vi to konkrete eksempler på nogle af de igangværende forskningsprojekter, som udføres af unge forskere i centret.

 

                                  Foto: Rettighederne tilhører Center for Sund Aldring, Københavns Universitet.

 

 

En del af nøglen til forstå gammelmandssukkersyge ligger måske i musklernes fedtlagringsevne

 

Et igangværende forskningsprojekt, som 31-årige phd-studerende Andreas Vigelsø Hansen arbejder på, undersøger, hvordan en inaktiv livsstil kan være med til at fremme udviklingen af gammelmands-sukkersyge, også kendt som type 2 diabetes.

Vi ved at både unge og ældre, der har en inaktiv livsstil, har højere risiko for at få type 2 diabetes end dem, der er mere aktive i hverdagen. Men vi kan ikke forklare præcist hvorfor. Hypotesen som undersøges er således, at inde i vores muskler findes en lang række molekyler, der kan binde og lagre det fedt, vi senere skal danne energi til at bevæge os med. Opstår der uligevægt mellem mængde af fedt der skal lagres og lagringskapacitet, kan der forekomme alvorlige blokeringer i muskelcellen. Dette kan accelerere udviklingen af type 2 diabetes.

I dette forskningsprojekt får en række unge og gamle mænd låst deres ene ben i en knæskinne i 14 dage hvorefter de trænes i 6 uger. Dette giver nogle meget markante ændringer i deres daglige aktivitetsniveau og dermed en unik mulighed for at undersøge disse mekanismer, når livsstilen ændres.

Resultaterne skal bidrage til vores forståelse af præcis hvilke mekanismer i vores muskler der fejler, når gammelmandssukkersyge udvikles.

 

 

”Aktiv aldring” fra de ældres eget perspektiv

I phd-projektet ”Aktiv Aldring, fællesskab og velfærdsteknologi”,

undersøger 31-årige phd-studerende Aske Juul Lassen, hvordan aktiv

aldring er en del af ældres hverdag. Aktiv aldring kan betyde mange

ting, men bliver ofte reduceret til motion og arbejde. De ældre har

imidlertid deres egne fortolkninger.

I dette projekt opfattes aktiv aldring som meget mere end

individualisering, fysisk aktivitet og policy-programmer. Her lægges

fokus på de aktive ældres hverdagspraksis, og på hvordan de deltager i fællesskaber på aktivitetscentrene, samt hvordan velfærdsteknologi (blodsukkermålere, smart homes, ældrealarmer mv.) indgår i det aktive ældreliv. Ved at forstå aktiv aldring fra de ældres eget perspektiv, viser projektet, hvordan aktiv aldring kan betyde et væld af forskellige ting, så som samvær omkring billard, snapse-drikkeri og politisk engagement. Projektet, der beskrives mere uddybende i tidsskriftet Sygeplejersken nr. 3, februar 2013, viser således, at der er mange forskellige måder at udvikle aktiv aldrings-politik og velfærdsteknologier på; og peger på vigtigheden af, at forstå de aktive ældres praksis grundigt, inden man forsøger at presse et snævert aktivitetsbegreb ned over de ældres hoveder.

 

Se evt. mere på sundaldring.ku.dk for yderligere information, eller kontakt Line Damberg ldam@sund.ku.dk

 

 

 

 

 

 

Aldring, ældre og velfærdsprofessionerne

 

Aldrings- og ældreomsorgsforskningen på Roskilde Universitet har fokus på sundhedsfremme, arbejdsliv, uddannelse og velfærdsforskning. Centerchef, lektor Betina Dybbroe, Center for Sundhedsfremmeforskning, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet; phd-studerende Jette Thuesen, Center for Sundhedsfremmeforskning/Forskerskolen for Livslang Læring, Roskilde Universitet

 

 

Aldrings-, ældreomsorgsforskning og anden forskning med relevans for ældreområdet indgår på Roskilde Universitet i flere tværfaglige miljøer på flere af Roskilde Universitets institutter og forskningscentre som organiserer forskning i sundhedsfremme, arbejdsliv, uddannelse og læring, velfærd og teknologiudvikling. Der er overvejende tale om kvalitativ forskning med en samfundsvidenskabelig og humanistisk profil.

 

 

                                          Foto: Anne Leonora Blaakilde

 

 

Ældre, aldring og ældreomsorg i lærings- og sundhedsfremme perspektiv

 

Uddannelse og læring til at kunne arbejde med omsorg for ældre i et demokratisk perspektiv har haft opmærksomhed på RUC ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning siden starten af 1990érne. Udvikling af Social- og sundhedsuddannelserne blev fulgt forskningsmæssigt igennem

den første ”Evaluering af SOSU-uddannelserne” ved Annegrethe Ahrenkiel m.fl. (1997), Helle Krogh Hansens ph.d. afhandling om ”Ældreomsorg i pædagogisk perspektiv”(2005), Anne Livengs ph.d. om social- og sundhedselever ” Omsorgsarbejde, subjektivitet og læring” (2006), Sine Lehn-Christiansens ph.d. (2010) ” I sundhedens tjeneste: om sosu-elevers praktiseringer af sundhedsfremme”, Janne Gleerups ph.d. afhandling (2010): ”Kritik og forandring: en anerkendelsesteoretisk analyse af social-og sundhedsmedarbejderes meningsdannelse i arbejdet” og Anne Winther Jensens ph.d.-afhandling (2012): Sosu-elevers læring i skolepraktiksamspillet : analyser af klasserum, praktik og elevtilblivelser.”

 

 

På andre institutter og centre

 

Center for Sundhedsfremmeforskning , indenfor samme institut, er aldrings- og ældreomsorgsforskning et område som er i fokus i dag ud fra  flere perspektiver som spænder vidt: sundhedsfremme, rehabilitering, ulighed, omsorg og læring. Vi lægger vægt på tværvidenskabelighed og forskning med en kritisk profil, som søger at udfordre dominerende strukturer og diskurser. Karakteristisk er en søgen efter at forstå aldring, ældreomsorg, ældres livsomstændigheder, og diskurser herom, både som subjektivt oplevede og meningsfyldte

kategorier, og som udtryk for strukturelle og institutionelle forhold.

Aktuelt forsker ph.d.-studerende i rehabilitering, brugerorientering og aldring, ældres eksistentielle behov i mødet med behandlingssystemet, samt omsorgspraksis på hospice. Blandt seniorerne forskes p.t. i ældreomsorg og velfærdsteknologier, kommunal ældreomsorg og sundhedsfremme, relationer imellem ældre og de professionelle.

 

 

Netværk og forskningsseminarer

 

Som konsekvens af, at den humanistiske og samfundsvidenskabelige aldringsforskning er så spredt som tilfældet er i Danmark, holdt Center for sundhedsfremmeforskning i 2010 og 2012 gerontologiske forskningsseminarer med støtte fra EGV-fonden, også med intentionen om at udvikle netværk for gerontologiske forskerstuderende.

Forskningstemaerne for de to seminarer var ”Gamle mennesker i moderne samfund: Deltagende samfundsborgere og socialt konstruerede identiteter” og ”Ageing and Care – Changing Realities, Discourses, and Institutions” (samfinansieret med Institut for samfund og globalisering, RUC) og

seminarerne kombinerede key-note forelæsninger fra førende udenlandske forskere med lokale forskeroplæg og afhandlingsunderstøttende paper-præsentationer og diskussioner af ph.d.-projekter. Der var god tilslutning til seminarerne og vi håber på at gentage succesen i de kommende år. RUC har indgået et dansk- svensk interregionalt netværkssamarbejde i 2010 ”Interreg projektet CareSam, www.CareSam.dk,” der beskæftiger sig med vidensudveksling og udvikling af ældreplejen på tværs af Øresund. Lektor Anne Liveng fra CSUF er leder af dette netværk.

 

Forskere ved CSUF og PAES er bl.a.: lektor Betina Dybbroe, lektor Anne Liveng, lektor Finn Sommer, lektor Leif Emil Hansen, adjunkt Sine Lehn-Christiansen, adjunkt Janne Gleerup, phd- studerende Jette Thuesen,

 

Center for Arbejdsliv foregår forskning om omsorg og arbejdsliv, relateret til institutionelle forandringer som for eksempel orienteringen mod hverdagsrehabilitering i kommunerne.

Forskere er blandt andre: Annette Kamp, Agnete Meldgaard Andersen og Helge Hvid, og bl.a. har Eva Algreen-Petersen gennemført sin phd. Kan man flytte solen (2011) på instituttet.

 

Institut for Samfund og Globalisering forskes i omsorg og velfærdsmodeller. Forskere er blandt andre: Hanne Marlene Dahl, som sidste år tiltrådte et professorat i omsorgs- og velfærdsforskning, samt phd-studerende Pernille Tufte.

 

 

Hvad kan forskningen bruges til – omverdensrelationer?

 

På universitetet indgår aldringsforskningen i flere uddannelser. Mest markant på sundhedsfremme uddannelserne, der tematiserer aldring og aldringsforståelser, samt indsatser for ældre. Flere kandidatstuderende beskæftiger sig med aldring i deres kandidatspeciale. F.eks. skriver studerende aktuelt om gamle kvinder og kropsidentitet og om sundhedsforståelser på sosu-uddannelserne i et multikulturelt perspektiv. Endvidere indgår kommunernes sundhedsfremmende og forebyggende indsats for ældre i undervisning og studieprojekter ved Masteruddannelse i sundhedsfremme (start september 2012). Roskilde Universitet har desuden en tæt relation til områdets professionshøjskoler og kommuner i regionen, og vi samarbejder blandt andet om phd-uddannelse.

 

 

Eksempler på nyere publikationer

 

Annette Kamp og Helge Søndergaard Hvid har fornylig redigeret: Elderly care in transition: Management, meaning and identity in work. Copenhagen Business School Press, 2012. I bogen bidrager Hanne Marlene Dahl og Betina Dybbroe med hver et kapitel:

Hanne Marlene Dahl: Paradoxes of Elderly Care: The Nordic model.

Betina Dybbroe: The Meaning of Work in Subjective and Intersubjective Perspective: A daily conflict of creating and loosing meaning in elderly care.

Hanne Marlene Dahl: (2012): Who can be against Quality? A new story about home based care: NPM and govermentality. i Ceci, Björnsdottir og Purkis. Perspectives on Care at Home for older people. London: Routhledge.

Jette Thuesen indleverer i 2013 phd-afhandlingen Gammel og svækket i nye omgivelser. Narrativt arbejde i brugerorienterede behandlings- og rehabiliteringsforløb.

Sine Lehn-Christiansen har artikel i kommende Gerontologi 2/2013: Pæne piger: – ordentlighed som ideal i uddannelsen af sosu-hjælpere.

Anne Liveng udgiver i begyndelsen af 2013 artiklen Why Do Care Workers Withdraw From Elderly Care? Researcher’s Language as a Hermeneutical Key, i Journal of Research Practice i et Special Issue omhandlende ‘New Directions in Psychodynamic Research’, (red. Stephen Soldz & Linda Lundgaard Andersen). Artiklen er allerede tilgængelig online.

I 2011 redigerede Linda Lundgaard Andersen og Betina Dybbroe et special issue af Journal of Social Work Practice (vol 25, sept. 2011), med temaet: Social work, health care and welfare undergoing transformation in Scandinavia, hvori social- og sundhedsuddannelserne samt ældreomsorg indgik I flere artikler, bl. a. af Anne Liveng: The vulnerable elderlys need for recognizing relationships – a challenge to the Danish home based care.

 

Læs mere på www.ruc.dk: Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning; Institut for Samfund og Globalisering; Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring; Center for sundhedsfremmeforskning

Center for arbejdsliv.

Publikationer findes på den enkelte ansattes side.

 

 

 

 

 

Er det gode år, der lægges til livet?

 

Dansk Center for Aldringsforskning II (DARC II) har modtaget ny 5-årig bevilling. Dermed kan det produktive interdisciplinære samarbejde fortsætte, ledet fra Syddansk Universitet
Professor i Epidemiologi, dr.med., phd, leder af Dansk Center for Aldringsforskning, Kaare Christensen, Syddansk Universitet.

 

 

I 2008 blev Dansk Center for Aldringsforskning (DARC) etableret på grundlag af en 5-årig bevilling fra VELUX FONDEN med det overordnede forskningstema ”Hvorfor ældes vi forskelligt?”. DARC er baseret på et interdisciplinært samarbejde mellem Dansk Center for Molekylær Gerontologi ved Aarhus Universitet, Afdelingen for Social Medicin ved Københavns Universitet og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Glostrup, samt Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, hvorfra DARC ledes.

 

                                               Figurtekst: DARC II har en bred og interdisciplinær tilgang til aldringsforskning.
                                                                       Klik på figuren for at se den tydeligere/forstørret.

 

 

Som illustreret i figuren, komplementerer de tre universiteters kompetencer hinanden på bedste vis så baggrunden for variationen i aldringsprocesserne belyses i et spektrum spændende fra molekyler til organer, mennesker og populationer. DARC drager endvidere fordel af, at gruppen har adgang til omfattende bio-psyko-sociale kohorte-undersøgelser med en stor bredde af aldringsdata og biologisk materiale.

 

DARC er opbygget omkring yngre forskerprojekter, og alle ph.d.-studerende og postdocs arbejder på projekter, der går på tværs af universiteterne og med vejledere fra mindst to af universiteterne. Dette sikrer et reelt tværvidenskabeligt samarbejde.

 

DARC er blevet evalueret meget positivt af et internationalt panel i 2011 og i 2012. Især det produktive samarbejde på tværs af forskningsdiscipliner og en satsning på yngre forskere blev fremhævet som en platform for en positiv udvikling inden for dansk aldringsforskning. DARCs forskning har endvidere skabt betydelig national og international interesse, ikke kun videnskabeligt men også blandt beslutningstagere, medier og lægfolk.

 

På den baggrund har VELUX FONDEN i 2012 doneret en ny 5-årig bevilling til videreførelse af centeret som DARC II, hvor det centrale forskningstema vil være ”Er det gode år der lægges til livet?”

 

Baggrunden for dette forskningstema er, at en stadig større andel af befolkningen opnår en meget høj alder. Dødeligheden for 80- og 90-årige er således halveret inden for de sidste 50 år, men der er blandt forskere, beslutningstagere og generelt i befolkningen en bekymring for, om denne udvikling betyder, at en stor del af de kommende ældre vil være fysisk og kognitivt funktionshæmmede.  Bevaret intellektuel formåen er afgørende for livskvaliteten blandt ældre, specielt da der ikke findes effektive behandlinger eller hjælpemidler, der kan kompensere for intellektuelt tab.

 

I DARC II vil der være særligt fokus på kognition i de højeste aldre, og der vil blive fokuseret på spørgsmål som:

 

 

 

Er kognitive evner bedre bevaret i de nye store årgange af ældre end i tidligere årgange?

 

Hvad betyder uddannelse og kognition tidligere i livet for kognition blandt ældre?

 

Er kognitiv funktions sammenhæng med helbred og livslængde betinget af underliggende fælles genetiske og familiemæssige faktorer?

 

Findes der miljømæssige og genetiske karakteristika for dem, som har særdeles velbevaret kognitiv funktion i de højeste aldre? – og kan de molekylære mekanismer identificeres?

 

Er mitokondrie-funktion og stabilitet af genomet afgørende faktorer for bevarelse af kognitive evner i de højeste aldre?

 

 

På grund af de gode erfaringer med yngre forskere som bindeled mellem forskellige enheder i DARC vil samme organisationsstruktur blive videreført i DARC II. Da projekterne tager udgangspunkt i allerede etablerede ressourcer samt et veletableret samarbejde, håber og forventer vi, at også DARC II vil bidrage til den fortsatte udvikling i dansk aldringsforskning.

 

 

 

 

 

 

 

Kort nyt

 

 

Mad og Måltider – ny forebyggelsespakke fra Sundhedsstyrelsen
Styrk kroppen og let hverdagen –  ÆldreForums populære træningsprogram er nu på nettet
Idræt for folkesundheden –  bevilling til Københavns Universitet og den danske idrætsverden

 

 

 

Sundhedsstyrelsen

 

I slutningen af november udgav Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Fødevarestyrelsen en forebyggelsespakke ’’Mad og Måltider’’. Pressemeddelelsen fra de to ministre (Astrid Krag og Mette Gjerskov) i den forbindelse havde overskriften ’’Alt for mange danskere døjer med helbredsproblemer og sygdom, som kunne være undgået, hvis vi spiste lidt mere salat og lidt færre basser’’.

Baggrunden er at kommunerne med deres daglige kontakt til en stor del af borgerne har en enestående mulighed for at skabe rammer, der fremmer sunde mad og måltidsvaner. Sunde mad- og måltidsvaner har – i samspil med bl.a. fysisk aktivitet – stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred. Det gælder særligt for borgere i kommunens institutioner fx i daginstitutioner, på skoler eller plejehjem for ældre.

Forebyggelsespakken fokuserer både på maden og måltiderne. Der er solid videnskabelig dokumentation for, at madens sammensætning og indhold af næringsstoffer kan have en både sundhedsfremmende og sygdomsbeskyttende virkning i et livsforløb.

Kommunerne kan ved at tage afsæt i de anbefalinger forebyggelsespakken præsenterer kvalificere lokale indsatser.

Forebyggelsespakken kan findes på www.sst.dk eller www.altomkost.dk

 

 

 

 

ÆldreForum

 

Styrk kroppen og let hverdagen – det er aldrig for sent er ÆldreForums populære træningsprogram, der nu kan ses og følges på nettet. Programmet har hidtil været udsendt på dvd, men er meget efterspurgt. Derfor har ÆldreForum valgt at lægge det på deres hjemmeside, så endnu flere kan få glæde af det. Træningsprogrammet henvender sig primært til ældre, som ønsker at træne hjemme, og som ikke i forvejen er fysisk aktive. Øvelserne træner bevægelighed, balanceevne, muskler og kondition– kort sagt de fysiske færdigheder, der er brug for i hverdagen. (Kilde: Social Fokus)Yderligere information findes på www.aeldreforum.dk

 

 

 

 

Københavns Universitet

 

Københavns Universitet og den samlede danske idrætsverden går sammen i det hidtil største projekt herhjemme med oprettelsen af Center for Holdsport og Sundhed. Det nye center samler forskere indenfor idræt og sundhed under et tag. Formålet er at bistå idrætsverdenen, kommuner, virksomheder og private idrætsudøvere med nye metoder og ideer indenfor holdsport og dermed fremme folkesundheden.

Det er en uddeling på 33,3 mill. kr. fra Nordea-fonden, som har muliggjort det nye center. Centeret placeres på det ny-fusionerede Institut for Ernæring, Fysisk Aktivitet og Idræt på Københavns Universitet og ledes af professor Jens Bangsbo. Bl.a. er der iværksat to forskningsprojekter omhandlende ældre;

’’Holdspil og ældre’’ samt ’’For gammel til boldspil? Udfordringer og muligheder ved ældres deltagelse i holdsport’’

Man kan læse lidt mere om centret og bl.a. de to projekter på www.holdspil.ku.dk