Nyhedsbrev fra DGS

Dansk Gerontologisk Selskab udsender fire nyhedsbreve om året.

Medlemmer af selskabet får automatisk tilsendt oplysninger om
brevene, men andre kan på disse sider også følge med i, hvad der rører sig på det Gerontologiske Danmarkskort!


DGS’ Årsmøde

Et liv
jeg kan blive gammel i!

Dansk Gerontologisk Selskab holder Årsmøde 19. - 20.april 2013 på Mødecenter Odense. Et årsmøde om velfærdsteknologi, arkitektur, hverdagsrehabilitering og kreativitet i senlivet. Se mere og tilmeld dig på www.gerodan.dk

 

Nyt om Gammelt  –  Nyhedsbrev fra DGS

 

udkommer fremover minimum 4 gange om året. Med nyhedsbrevet vil DGS sikre en smidig, tidssvarende og effektiv kommunikation med medlemmerne. I løbet af 2013 udbygger vi nyhedsbrevet i takt med, at selskabet udvikler en ny formidlingsstrategi.

 

 

 

Det Gerontologiske Danmarkskort

 

Nyt om gammelt besøger forsknings- og vidensmiljøer rundt i landet. I dette nummer er vi i København, Roskilde og Odense. I næste nyhedsbrev gælder det blandt andet professionshøjskoler. 


Den vigtigste opgave for DGS er at formidle viden inden for alle gerontologiens delområder. For at løse den opgave har vi indledt en ’rejse’, hvor vi opsøger de mange forsknings-, viden- og uddannelsesmiljøer rundt i landet, som beskæftiger sig med aldringsforskning og uddannelse og udvikling på ældreområdet: Det være sig professionshøjskoler, universiteter, kommunale udviklingsafdelinger, faglige selskaber eller andre netværk. Hensigten er dels at berette om deres virksomhed, dels at etablere et net af kontaktpersoner, så vi kan være opdaterede med ny forskning, ny viden, nye uddannelser og nye erfaringer. Vi håber, I vil tage godt imod initiativet.


Og har I selv nyt at berette, men bliver I ikke kontaktet, så send os en mail.