2003, artikler i tidsskrift nr. 2

Danskere årgang 1905

Hanne Nybo: Danskere årgang 1905.

Gerontologi - nr. 2 - årgang 19 - side 28 - 31

Artiklen er baseret på undersøgelsen af den danske 1905-årgang, der er verdens største undersøgelse af 90+-årige. Artiklen beskriver resultaterne fra base-line undersøgelsen, der fandt sted i 1998, hvor deltagerne var 92-93 år. Analyserne viser, at de 90+-årige generelt har en dårlig funktionsevne, men også at der er stor heterogenitet. Hvad angår de risikofaktorer for sygdom og død, som gælder yngre mennesker, så som rygning, alkoholindtag og fedme, så giver studiet anledning til at konkludere, at det ikke er relevant at ændre på livsstils- faktorer hos de meget gamle, for de, der overlever til meget høj alder, har haft genetiske eller miljømæssige forhold, der har beskyttet dem mod fx rygningens giftige virkning.

Hanne Nybo er læge, ph.d, og ansat på Geriatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Resultaterne fra undersøgelsen dannede grundlaget for forfat-terens ph.d-afhandlling »The Danish 1905-Cohort Survey? Functional status and predictors of mortality among 2,262 nonagenarians«, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Epidemiologi, Syddansk Universitet, Odense.

200321 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Livslang læring

Anne Leonora Blaakilde: Livslang læring.

Gerontologi - nr. 2 - årgang 19 - side 32 - 33

Det er i disse år et ikke ukendt fænomen, at mennesker med en vis ærværdig alder kaster sig selv ud i handlinger og aktiviteter, som man ikke tidligere har forbundet med alderdommen. Den 90-årige kvinde, Inger Precht er et eksem- pel på dette, da hun i august 2002 begyndte et krævende, 2-årigt kursus til studenter- eksamen. Der er stort frafald på de 2-årige studenterkurser. Anne Leonora Blaakilde er kulturgerontolog og har fulgt Inger Precht i det første halve år af hendes studietid. Det har givet en interessant, geronto-logisk indsigt i, hvilke fordele og ulemper høj alder kan give i en sådan situation. Både med hensyn til fysisk formåen, helbred, socialt samvær med yngre mennesker, indlæring og ikke mindst studinens egen personlig- hed, som spiller en væsentlig rolle for hendes styrke i studieforløbet.

200322 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Kvalitetsudvikling af gerontopsykiatrisk omsorg

Lars Larsen, Inga I. Petersen: Kvalitetsudvikling af gerontopsykiatrisk omsorg.

Gerontologi - nr. 2 - årgang 19 - side 34 - 37

Artiklens forfattere har gennemført det første danske basis- bruger kursus i metode til kortlægning af demensomsorg (DCM) arrangeret af Danmarks Institut for Ældrepædagogik og Bradford Dementia Group. På den baggrund har de foretaget en pilotundersøgelse af metodens anvendelighed til systematisk kvalitetsudvikling af omsorgen på et geronto-psykiatrisk specialplejehjem. Resultaterne tyder på, at DCM kan være et anvendeligt redskab til udvikling af omsorgen for gerontopsykiatriske plejehjemsbeboere. Lars Larsen er cand.psych., ph.d. og adjunkt. Han arbejder til dagligt som underviser og forsker i gerontopsykologi på Psykologisk Institut ved Århus Universitet og indgår i forskningsteamet på Center for Gerontopsykologi. Lars Larsen har tidligere fungeret som souschef og intern gerontopsy- kologisk konsulent på ældreområdet i Århus Kommune.

Inga I. Petersen er sygeplejerske og demenskoordinator. Hun arbejder til dagligt på Plejehjemmet Caritas, Afdelingen for Sundhed og Omsorg, Århus Kommune. Inga I. Petersen har tidligere arbejdet med uddannelses- og ledelsesmæssige opgaver, samt medvirket ved oprettelsen af Århus Kommunes Videncenter på demensområdet.

200323
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Den mest betydningsfulde aktivitet fra 75 til 80 år

Karen Hedvig Legarth: Den mest betydningsfulde aktivitet fra 75 til 80 år.

Gerontologi - nr. 2 - årgang 19 - side 38 - 40

Det studie, som denne artikel er skrevet på baggrund af, bygger på statistiske analyser af data indsamlet ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Glostrup. Der er dels tale om en tværsnitsundersøgelse af 748 mænd og kvinder på 75 år, og dels en follow-up undersøgelse fem år senere, hvor 442 af personerne deltog som 80-årige. Analyserne viser, at det betyder noget for ældres funktionsevne og livstilfredshed at kunne bibeholde deres mest betydningsfulde aktivitet. I undersøgelsen havde mænd og kvinder på 80 år, som var ophørt med at have en mest betydningsfuld aktivitet gennem de sidste 5 år, en markant større risiko for at være afhængig af hjælp til en række dagligdags aktiviteter end 80-årige kvinder og mænd, som stadig havde en mest betydningsfuld aktivitet. For mændene blev ophør med mest betydningsfuld aktivitet ledsaget af træthed ved mobilitet, mens ophør af mest betydningsfuld aktivitet for kvinders vedkommende var forbundet med nedsat livstilfredshed som 80-årig. Karen Hedvig Legarth er ergoterapeut, M.Sc. i ergoterapi og lærer ved Ergoterapeutuddannelsen, CVU ØreSund i København. Undersøgelsen er gennemført med økonomisk støtte fra Sygekassernes Helsefond, Ergoterapeutforeningen, Veluxfonden af 1981 og Fonden af 1870.

200324
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil