Manuskriptvejledning

 

Manuskriptvejledningen til forfattere

Tidsskriftet Gerontologi har som målsætning, at stoffet skal formidles, så det er forståeligt for den almene læser.

Det er gratis at få publiceret i Tidsskriftet Gerontologi. Det første år kan artiklerne kun læses af medlemmer at Dansk Gerontologisk Selskab, hvorefter artiklerne gøres tilgængelige for alle på hjemmesiden.

Artiklerne er primært baseret på forskning, men spændende udviklingsprojekter eller andre produkter kan også formidles. Artiklerne repræsenterer stor variation, fordi gerontologien rummer mange discipliner. Desuden kan de være af forskellig genre; peer review-artikler, som har gennemgået fagfællebedømmelse, eller formidlingsartikler, fx om udviklings- og forskningsprojekter eller evalueringer. Formidlingsartikler kan også have karakter af et vidensformidlende essay. Ligesom peer review artikler vurderes og godkendes disse også af redaktionspanelet.

Desuden modtager tidsskriftet også en kritisk kommentar (Spidsen) og kronikker.

 

Der er forskellige krav til teksttypernes længde:

  • Artikler til peer review (20-26.000 enheder)
  • Formidlingsartikler (12-16.000 enheder)
  • Spidsen (4-5.000 enheder)
  • Kronik (3-4.000 enheder)

De angivne antal tegn gælder for brødtekst og referencer samlet og er inkl. mellemrum. Abstract og forfatterbeskrivelse tælles ikke med i enhedsregnskabet.

 

Oversigt over manuskriptvejledningen:

1. Generelle retningslinjer for alle artikler – herunder format, figurer, noter og referencer

2. Peer review artikler

3. Formidlingsartikler

4. Spidsen og kronikker

5. Korrektur

6. Temaredaktioner

 

1. Generelle retningslinjer for alle artikler – herunder format, figurer, noter og referencer 

Tidsskriftet efterstræber en høj standard såvel forsknings- som formidlingsmæssigt, og arbejder med forskellige typer af evaluering alt efter teksttypen. Peer review artikler er dobbelt anonymiserede (double blinded) og bedømmes indledningsvist af redaktionsudvalget, mens de andre typer artikler bedømmes af såvel redaktører og redaktionsudvalg.

 

Sprog: Tidsskriftet accepterer artikler på både dansk, norsk og svensk.

 

Alle forfattere bedes gennemgå disse retningslinjer grundigt før indsendelse af artikler.

 

Alle artikler, der indsendes til Tidsskriftet Gerontologi, skal overholde følgende retningslinjer:

 

Artiklerne skrives i skrifttypen times new roman, fontstørrelse 12.

 

Artiklerne afleveres med dobbelt linieafstand.

 

Artiklerne sendes i wordformat i simpel formattering.

 

Tal til og med ti skrives med bogstaver.

 

Der kan medsendes figurer og modeller til alle artikeltyper, men disse tæller med i det samlede enhedsregnskab. Figurer og modeller skal være i høj opløsning, og der skal medfølge en tekst til dem. Figurer og modeller sendes i separat fil med angivelse i teksten, hvor de omtrent skal placeres. Formatet skal være jpeg eller ttif, og såfremt figuren eller modellen hentes fra tredjepart er det forfatterens ansvar at figuren eller modellen ikke er rettighedsbeskyttet. Hverken figurer eller modeller må fylde mere end en side.

 

Noter holdes til et minimum og skal skrives med arabiske tal og som slutnoter.

 

 

Referencer følger en fordansket udgave af Harvards referencesystem, og skrives på følgende måde:

 

 

Bøger

Med en forfatter:

Mullen, P. (1992). Listening to Old Voices. Folklore, Life Stories, and the Elderly. Chicago: University of Illinois Press.

 

Med flere forfattere:

Kenyon, G. & Randall, W. (1997) Restorying Our Lives. Personal Growth Through Autobiographical Reflection. Westport: Praeger.

 

Kapitel i bog:

Birren, J. & Cunningham, W. (1985). Research on the psychology of aging: Principles, concepts and theory. I: Birren, J. & Schaie, K.,red., Handbook of the psychology of ageing. New York: Van Nostrand Reinhold Company, s. 5-45.

 

Artikler

Med en forfatter:

Otto, L. (2001) Livshistorier og biografisk subjektivitet. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 1, s. 3-11.

 

Med flere forfattere:

Estes, C. & Binney, E. (1989). The biomedicalization of aging: Dangers and dilemmas. The gerontologist, 29(5), s. 587-96.

 

 

For online artikler:

Monbiot, G. (2014). The age of loneliness is killing us. The Guardian, [online]. Tilgængelig på:

https://www.theguardian.com/commentisfree/2014/oct/14/age-of-loneliness-killing-us [Tilgået 6/6-2016).

 

 

For hjemmesider:

Sundhedsstyrelsen (2015). Om rehabilitering på ældreområdet. [online]. Tilgængelig på: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/aeldre/rehabilitering/om-rehabilitering-paa-aeldreomraadet [Tilgået 6/6-2016].

 

 

Afhandlinger:

Blaakilde, A. (2011). Bedstemorsnak. Et kulturanalytisk studie af ældre kvinders liv i dansk familiekultur i det 20. århundrede. Ph.d.-afhandling. Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

 

 

Rapporter

European Commission (2011). How to promote active ageing in Europe – EU support to local and regional actors. Brussels: AGE Platform Europe.

 

Når der er flere værker fra samme forfatter ordnes værkerne efter årstal med den ældste først. Hvis flere værker  af samme forfatter er fra samme år ordnes de alfabetisk og bogstav sættes ind efter årstallet på følgende måde 2004A, 2004B, 2004C og så videre.

 

I artikler skrives referencerne på følgende måde:

Livshistoriske interviews kan udføres og analyseres på et hav af måder fra fokus på menneskers livsforløb (Birren et al., 1996; Horsdal, 1999), over tematiske studier af fx. familie- eller kvindeliv (Hareven, 2000), til identitetsstudier og terapeutiske formål (Kenyon & Randall, 1997; Mullen, 1992; Medeiros & Rubenstein, 2015).


Ved op til tre forfattere skrives efternavnene på forfatterne. Ved fire forfattere eller mere bruges betegnelsen et al.


Når forfatteren allerede nævnes skrives blot årstallet i parentes. 

 

 

Når artiklerne udgives af Tidsskriftet Gerontologi, må de det første år efter udgivelsen ikke lægges på nettet af forfatteren. Herefter er artiklerne frit tilgængelige på www.gerodan.dk, og forfattere opfordres til at henvise til dette.

 

 

2. Peer review artikler

Peer review artiklerskal have en akademisk struktur, som lever op til gældende standarder for videnskabelige artikler. Det vil sige, at de skal have et abstract på  maks. 200 ord (både originalsprog og engelsk), introduktion, klar beskrivelse af forskningsdesign, kilder og metoder, beskrivelse og diskussion af resultaterne, konklusion og referenceliste. Artiklerne behøver ikke at have ovenstående som overskrifter, men strukturen skal være klar og læseren skal kunne gennemskue projektets opbygning og resultater.

 

En artikel kan blive peer reviewet såfremt:

  • Den tager udgangspunkt i studier, der er baseret på originalt materiale, og der redegøres for, hvad dette består i, samt de metoder, hvormed materialet er undersøgt.
  • Det berørte perspektiv i det pågældende studie ikke har været publiceret andetsteds
  • Den har en tilstrækkelig høj faglig standard. Den faglige standard vurderes ud fra følgende kriterier:
    • Sammenhæng mellem problemstilling, metode, teori og resultat
    • Redegørelse for empiri, metode og teori
    • Relatering til øvrig forskning på området
    • Tekstens formmæssige karakter

 

Peer review artikler skal være imellem 20.000 og 26.000 enheder, inklusive mellemrum og referencer, eksklusiv abstract og forfatterbeskrivelse.

 

Alle peer review artikler bedømmes igennem dobbelt anonymiseret (double blinded) peer review. Det vil sige, at forfatteren/rne ikke kender bedømmernes identitet, og at bedømmerne ikke kender forfatterens/rnes identitet. Hver artikel bedømmes af to reviewere, der er eksperter inden for feltet. Hver artikel returneres med bedømmelsen. ”Accepteret”, ”accepteret med mindre rettelser”, ”omskrivning” eller ”afvist”. For yderligere information om peer review se Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Styregruppen for fagfællebedømmelses notat fra 18 december 2007 notat, som kan findes her: http://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/den-bibliometriske-forskningsindikator/fagfaellebedommelse

 

Såfremt reviewerne er uenige, beror den endelige bedømmelse på en redaktionel beslutning. Den ansvarshavende redaktør analyserer alle bidrag og beslutter i samarbejde med redaktionsudvalget endeligt, om og hvornår artiklen skal udgives.

 

Såfremt medlemmer af redaktionen, redaktionsudvalget, en eventuel temaredaktion eller DGS’ bestyrelse ønsker at udgive en peer review artikel, skal artiklen bedømmes af redaktørerne på lige fod med andre indkomne artikler. Derudover følges de øvrige retningslinier for peer review artikler. Redaktionen foretager således stadig den endelige bedømmelse af, om artiklen kan udgives, men i tilfælde af, at forfatteren er medlem af redaktionen, redaktionsudvalget, en eventuel temaredaktion eller DGS’ bestyrelse, tages denne beslutning uden forfatterens indblanding.  

 

Såfremt artiklen skal rettes eller omskrives, skal forfatteren/rne følge redaktionens krav til ændringerne. Den reviderede artikel skal indsendes med en version med ’registrer ændringer’/’track changes’, en renset version (hvor ændringerne er accepterede), samt et følgebrev, hvori det beskrives, hvordan hvert af reviewernes kritikpunkter er blevet behandlet. Hvis der er kritikpunkter, som forfatteren/rne ikke har fulgt, beskrives og begrundes også dette i følgebrevet.

 

Redaktørerne kan afvise en artikel uden at sende den til peer review, hvis de vurderer, at artiklen ikke lever op til tidsskriftets krav, eller at den ikke passer til tidsskriftets profil. Forfatteren/rne informeres om dette inden for seks måneder.

 

Til alle peer review artikler medsendes et abstract på originalsproget, samt på engelsk, på maks. 200 ord hver.

 

Desuden medsendes en forfatterbeskrivelse på maks. 100 ord per forfatter, som sendes i en separat fil for at skjule forfatterens/rnes identitet(er). Denne forfatterbeskrivelse skal indeholde navn, email, titel, stilling og institution, samt en kort beskrivelse af forfatterens forskningsområder. Abstracts og forfatterbeskrivelse tælles ikke med i det samlede enhedsregnskab.

 

I tilfælde af accepteret udgivelse indsendes et forfatterfoto, som skal være i farve, digitalt, god kvalitet, i formaterne jpeg eller ttif, uden skygger, rodet baggrund eller reflekterende brilleglas.

 

Artikler sendes uden referencer til forfatterens/rnes identiter(er), således at de kan sendes videre til peer review uden redaktionel bearbejdning.

 

Desuden medsendes et følgebrev, hvori det erklæres at forskningen er original, at den ikke er under udgivelse andetsteds eller indsendt til andre tidsskrifter, samt at der ikke er interessekonflikter i forbindelse med hvem, der har sponsoreret forskningen. Såfremt der er sådanne interessekonflikter, skal dette skrives i et separat afsnit til sidst i artiklen.

 

Med hensyn til krav til skriftstørrelse og andre formater, se punktet generelle retningslinjer.

 

Hvis artiklen ikke lever op til kravene, kan den ikke sendes til peer review.

Artiklen sendes til den ansvarshavende redaktør for peer review artikler, Aske Juul Lassen, på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

Proces for peer review-artikler:

Tidsskriftet har en bred, tværfaglig målgruppe, både fagligt og uddannelsesmæssigt, og derfor er det en målsætning, at alle skal kunne læse og forstå de publicerede tekster.

 

Alle indsendte manuskripter vurderes indledningsvist  af redaktionsudvalget. Der er ingen garanti for udgivelse, eller tidspunkt for udgivelse.

 

Herefter udføres den redaktionelle proces i følgende tre trin:

 

Trin 1:

De to fagfællebedømmere har en måned til at udforme en bedømmelse baseret på retningslinjerne udstukket af redaktionen. Bedømmerne sender disse retur til redaktøren, der videresender de to bedømmelser til (første)forfatter, med en vurdering af de mest centrale kritikpunkter.

Processen kan tage mere end en måned, da der også skal afses tid til at finde relevante bedømmere, samt tages hensyn til bedømmernes kalendere.

 

Trin 2:

Der er nu fire muligheder:

 

  1. Artiklen accepteres
  2. Artiklen accepteres med mindre rettelser
  3. Artiklen skal omskrives og derefter genudsendes til peer review
  4. Artiklen afvises

 

Trin 3:

I tilfælde af B. eller C. aftales en tidshorisont mellem forfatter(e) og redaktøren. Forfatteren/rne skal følge redaktionens krav til ændringer. Den reviderede artikel skal indsendes med en version med ’registrer ændringer’/’track changes’, en renset version (hvor ændringerne er accepterede), samt et følgebrev, hvori det beskrives, hvordan hvert af reviewernes kritikpunkter er blevet behandlet. Hvis der er kritikpunkter, som forfatteren/rne ikke har fulgt, beskrives og begrundes det også i følgebrevet, så redaktøren kan vurdere rimeligheden i dette.

 

I tilfælde af C. genudsendes artiklen så vidt muligt til de samme reviewere, og trin 2 gentages, evt. over flere gange, dog højest tre gange i alt.

 

Artikler, der er nået hertil, kan altså stadig afvises, anbefales faglig bearbejdning, eller publiceres med små redaktionelle bearbejdninger.

 

I tilfælde af, uenighed imellem de to reviewere, udsendes artiklen, samt deres reviews, til kommentering i redaktionsudvalget.

 

I tilfælde af, at begge reviewere er meget kritiske og kræver grundlæggende omskrivning, afvises artiklen.

 

Redaktionen foretager således den endelige afgørelse for alle artikler (i tilfælde af gæsteredaktioner og/eller inhabilitet i redaktionen, se punkterne Armslængdeprincip og Gæsteredaktioner)

 

 

3. Formidlingsartikler

Formidlingsartikler må gerne være mere eksperimenterende i strukturen end peer review artikler. Vi modtager formidlingsartikler om alt inden for ældreområdet med primært fokus på beskrivelse af nye initiativer, forskningsprojekter og evalueringer.

 

Formidlingsartikler skal være imellem 12.000 og 16.000 enheder, inklusive mellemrum og referencer, eksklusiv abstracts og forfatterbeskrivelse.

 

Formidlingsartikler må maks. have 10 værker i referencelisten. Der må dog godt refereres til værkerne flere gange, således at antallet af referencer i selve teksten godt kan overskride ti.

 

Formidlingsartikler bedømmes af redaktionen og redaktionsudvalget, og såfremt en artikel antages, gennemgår den en redaktionel bearbejdning og evt. omskrivning.

 

Såfremt medlemmer af redaktionen, redaktionsudvalget, en eventuel temaredaktion eller DGS’ bestyrelse ønsker at udgive en formidlingsartikel, skal artiklen bedømmes af redaktørerne på lige fod med andre indkommende artikler. Derudover følges de øvrige retningslinier for formidlingsartikler. Redaktionen foretager således stadig den endelige bedømmelse af, om artiklen kan udgives, men i tilfældet af, at forfatteren er medlem af redaktionen, redaktionsudvalget, en eventuel temaredaktion eller DGS’ bestyrelse, tages denne beslutning uden forfatterens indblanding.  

 

Der medsendes et abstract på maks. 200 ord på originalsproget.

Desuden medsendes en forfatterbeskrivelse på maks. 100 ord per forfatter.  Forfatterbeskrivelsen skal indeholde navn, email, titel, stilling og institution, samt en kort beskrivelse af forfatterens arbejds- eller forskningsområder.

Abstract og forfatterbeskrivelse tælles ikke med i det samlede enhedsregnskab.

 

Der medsendes også et forfatterfoto, som skal være i farve, digitalt, god kvalitet, i formaterne jpeg eller ttif, uden skygger, rodet baggrund eller reflekterende brilleglas.

 

Hvis artiklen ikke lever op til kravene, bliver den afvist af redaktionen.

 

Artiklen sendes til den ansvarshavende redaktør for formidlingsartikler, Louise Scheel Thomasen, på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

 

4. Spidsen og kronikker

For Spidsen og kronikken gælder overordnet de samme regler som for formidlingsartikler. Spidsen er en kritisk kommentar til et emne inden for ældreområdet, mens kronikken er af mere personlig karakter.

 

Spidsen vil som regel komme i midten af tidsskridtet, mens kronikken som regel vil komme på bagsiden af tidsskriftet.

 

Spidsen skal være imellem 4.000 og 5.000 enheder.

Kronikken skal være imellem 3.000 og 4.000 enheder.

 

Både Spidsen og kronikken skal have et minimalt antal referencer.

 

Spidsen og kronikken bedømmes af redaktionen og redaktionsudvalget, og såfremt den antages gennemgår den en redaktionel bearbejdning og evt. omskrivning.

 

Der medsendes et abstract på maks. 200 ord på originalsproget. Desuden medsendes en forfatterbeskrivelse på maks. 100 ord per forfatter. Forfatterbeskrivelsen skal indeholde navn, email, titel, stilling og institution, samt en kort beskrivelse af forfatterens arbejds- eller forskningsområder. Forfatterbeskrivelse tælles ikke med i det samlede enhedsregnskab.

 

Der medsendes også et forfatterfoto, som skal være i farve, digitalt, god kvalitet, i formaterne jpeg eller ttif, uden skygger, rodet baggrund eller reflekterende brilleglas.

 

Hvis teksten ikke lever op til kravene, bliver den afvist af redaktionen.

 

Artiklen sendes til den ansvarshavende redaktør for Spidsen og kronikker, Louise Scheel Thomasen, på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

 

5. Korrektur

Alle typer artikler gennemgår 1. og 2. korrektur. Når forfatteren får artikler tilbage fra korrekturen, skal rettefunktionen i Adobe bruges. Rettelser i andre formater godkendes ikke.

 

 

6. Temaredaktioner

Såfremt man ønsker at være gæsteredaktør(er) for et temanummer, indsendes en beskrivelse af temanummeret indeholdende en introduktion, call for papers samt udkast til processen. Kontakt gerne redaktørerne på forhånd for afklaring af retningslinier og tidsperspektiv.